Kommentar af Eva Rasmussen
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktion
Tirsdag besøgte David Johnson Guatemala, onsdag og torsdag er han gæst i Honduras. Han er viceudenrigsminister i USA og har ansvaret for narkotika- og terroristbekæmpelse.
Han besøger de to voldsplagede lande for at fremme det nordamerikanske initiativ til regional sikkerhed i Mellemamerika, CARSI, eller Mérida initiativet, opkaldt efter den Mexikanske delstat Yucatáns største by.
I en kort meddelelse på US State Departments hjemmeside oplyses det, at han i Guatemala diskuterede en stramning af sikkerhedslovgivningen med regeringen (”pending legislation that will allow further security and justice efforts”).
Under sit todages besøg i Honduras vil han sammen med US ambasssadøren Hugo Llorens fokusere ”on-going efforts to address crime and violence. He will emphasize law enforcement initiatives for corrections and efforts to dismantle and prosecute criminal organizations”.
Mødet med de to mellemamerikanske landes regeringer vil ifgl. State Department vise USAs vilje til sammen med Guatemala, Honduras, ja hele Mellemamerika at bekæmpe vold og kriminalitet.
Mérida initiativet har et budget på 165 millioner US dollar. Det blev til på grund af USAs kommunistskræk. Og måske er det sigende, at viceudenrigsministerens besøg hverken gik til det sandiniststyrede Nicaragua eller det FMLNstyrede El Salvador. I stedet mener State Department, at de konservative ledere i Guatemala og Honduras skal gøre deres inflydelse gældende i hele Mellemamerika samt i Belize, Panamá og Den Dominikanske Republik, der også er med i initiativet.
Honduras regering har spillet ud med et ønske om at få en Plan Colombia. En meget omdiskuteret plan, da den har været med til at militarisere det colombianske samfund.
Allerede i oktober 2008 advarede Alejandro Bendaña, direktør for det nicaraguanske Institut for Internationale Studier, mod at det traditionelle pendul mellem sikkerhed og demokrati efter 11. september og den efterfølgende ”krig mod terror” så afgjort svinger i sikkerhedsretningen.
Han sagde også, at ”i Latinamerika mere end alle andre steder, bringer krigen mod terror grusomme minder om krigen mod kommunismen”…”det vil ikke være overdrevent at sige, at sikkerhed og usikkerhed i Latinameika og Caribien nu igen er intimt forbundet med, hvordan USA definerer sin egen sikkerhed”.
Om Plan Colombia mener Alejandro Bendaña, at “sikkerhedssamarbejdet med USA går hånd i hånd med befolkningens manglende sikkerhed”. Samt, at kampen mod narkotika på tvivlsomt legalt grundlag er overdraget til militæret.
Regionens sikkerhed ville have det bedre, hvis blikket blev rettet mod våbenhandel og efterspørgslen efter stoffer, mener Bendaña. Eller med den bolivianske præsident Evo Morales ord: Hvis USA gjorde noget ved efterspørgslen af narkotika, ville der ikke være noget problem.
