Honduras: Statsadvokaten kræver hærledelsen tilbageholdt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Statsadvokaten i Honduras, Luis Alberto Rubí, har bedt Højesteret om at udstede en arrestordre mod medlemmerne af den øverste hærledelse, der efter Rubís mening har gjort sig skyldige i magtmisbrug og udvisningen af landets folkevalgte præsident Mel Zelaya ved statskuppet 28. juni, skriver BBC Mundo fredag.

”Man kan bekylde os for en masse ting, men vi ved, at vi er uskyldige, og til sidst kommer sandheden altid for en dag.” Sådan kommenter hærchefen Romero Vásquez situationen.

Den kuppede præsident Mel Zelaya og Den Nationale Modstandsfront tager afstand fra statsadvokatens initiativ.

– Det er endnu et forsøg på at sikre militæret straffrihed. Man anklager dem udelukkende for de mindste forbrydelser, de har begået, og ikke for de alvorlige som forræderi mod fædrelandet, mord og tortur, kommenterede Mel Zelaya, ifgl. Pulsar, de latinamerikanske lokalradioers nyhedstjeneste.

Mandag ventes Kongressen at tage stilling til et forslag om amnesti for politiske forbrydelser. Det sker efter en lang debat om, hvad en politisk forbrydelse er. Dagbladet La Prensa giver flere bud på, hvad amnestien kommer til at omfatte:

Zelayas intention om at lave en vejledende folkeafstemning, hvor vælgerene kunne tage stilling til, om der skulle holdes en folkeafstemning om nedsættelse af en grundlovgivende forsamling.

Den tvangsmæssige udvisning af Zelaya.

Forstyrrelse af offentlig ro og orden, terrorhandlinger, private møder, hvor deltagerne bar våben, og magtmisbrug.