Nayib Bukele behøvede kun én valgrunde til at sikre præsidentposten med næsten 54% af de afgivne stemmer. Med sejren står Bukele overfor opgaven med at bringe El Salvadors økonomi på ret køl og sikre opbygningen af et velfærdssamfund med stærkere institutioner på alle niveauer.
Dette er en opgave, som ingen regering hidtil har været i stand til at løfte, da modsætningen mellem erhvervsinteresser og regeringens behov for offentlige midler til at bekæmpe ulighed i samfundet vil kræve et systemskifte.
Bukeles nærmeste konkurrent, Carlos Calleja, fra partiet ARENA kom langt efter med 35%, og FMLN’s kandidat, Hugo Martinez, markerede venstrefløjens nedsmeltning med kun 14% af de afgivne stemmer, et tab på omkring 1 million stemmer fra det seneste valg (2014).
FMLN var uden af stand til at føre en aktiv kampagne fordi det ved dette valg manglede finansiel støtte fra Venezuela. Mange tusinder tidligere FMLN-støtter gav deres energi til Nayibs kampagne.
ARENA troede til det sidste, at det kunne vende udviklingen gennem massive mediekampagner, men var ikke tilstrækkeligt opmærksom på, at tiden er løbet fra traditionel valgkamp.
Appel til unge
Tre dage efter valget er det stadig svært for befolkningen helt at forstå, at en 38-årig politiker med kun syv års erfaring i kommunalpolitik nu suverænt har førertrøjen i landet for en periode af fem år uden at have et stærkt partiapparat bag sig.
Siden dannelsen af den politiske bevægelse “Nye Horisonter” for lidt mere end et år siden, har Bukele opfordret til modstand mod den gamle politiske elite, der på skift har regeret landet, siden en fredsaftale i 1992 afsluttede 40 års borgerkrig.
Bukele nåede befolkningen gennem en kombination af hyppige besøg rundt om i landet og brug af sociale medier. Han havde særlig appel til de unge, der ikke oplevede borgerkrigen, men til gengæld kun har kendt til svage regeringer, som ikke har været i stand til at give den nye generation tro på fremtiden.
Med gennemsnitligt ti mord om dagen i en befolkning på kun seks millioner er El Salvador et af verdens mest voldelige lande, hvor titusinder af desperate unge forsøger at overleve fattigdommen som bandemedlemmer.
Omgivet af daglig lokal vold og korruption og uden jobmuligheder søgte andre hundredetusinder migrationsvejen til USA med mange af de tilbageblevne som passive modtagere af remitter.
Højere skatter
Mange analytikere har bemærket, at Bukele og hans støtter i valgkampen ikke talte meget om volden og dens bekæmpelse, men fokuserede på at hæve skatten for over- og middelklassen. Han lovede desuden ny infrastrukturer uden for hovedstaden San Salvador.
Til Bukeles vanskeligheder kan tilføjes, at hans valgalliance kun råder over 10% af parlamentets mandater. Men en bred koalition med det højrevendte parti, CN, og venstrepartiet FMLN er tilsyneladende på vej.
Det bliver afgørende for ham at vælge ministre og rådgivere, som er fremsynede og uden korrupt fortid. Sporene skræmmer, når man ser tilbage på de seneste regeringer.
Derudover står han overfor to udfordringer: At få vedtaget den lovede skattereform og at gennemføre den nationalplan, reformen skal finansiere.
Hvem betalte?
For Bukele er en af de mere kritiske udfordringer, om det vil lykkes ham at forklare, hvem der betalte hans valgkamp. Modstandere, især i ARENA, antyder, at den tidligere præsident fra ARENA, Tony Saca, står bag. Saca er i øjeblikket fængslet under anklage for korruption og pengevask til 1,3 milliarder kroner sammen med seks politiske allierede.Udenrigspolitisk har Bukele bebudet en ny, kritisk politik over for Venezuela og Nicaraga. Det forlyder desuden, at han forhandler med Mexico om et tættere samararbejde.