Kommentar af Eva Rasmussen,
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktion
Danmark skal være klar til at løbe en risiko i udviklingsarbejdet. Det vil blandt andet sige at arbejde sammen med lande, der endnu ikke har fået demokratiet på plads.
Det har udviklingsminister Søren Pind (V) gang på gang slået fast. Men den risikovillighed gælder åbenbart ikke Nicaragua.
Få dage efter, at U-landsnyt bragte artiklen om, at den sandinistiske regering ikke vil tillade, at Danida giver økonomisk støtte til de civilsamfundsorganisationer, der traditionelt leder valgobservationen i det mellemamerikanske land, meddelte udviklingsministeren fra sin vinterferie, at udfasningen af Danidas
arbejde i Nicaragua vil slutte med udgangen af 2011 og ikke som planlagt 2012.
Den planlagte støtte til valgobservationen ved det præsident- og parlaments valg, der vil finde sted 6. november, var imidlertid kun 1 af de 18 millioner us dollar ( ca.100 mio.kr.), som var i spil i forhandlingerne mellem Danida og den nicaraguanske regering.
Men for udviklingsministeren var der beklageligvis tale om et alt eller intet.
Værst kommer den fremskyndede lukning af Nicaragua-programmet til at gå ud over den forarmede Atlanterhavskyst. Her er Danidas planlagte 2 års udfasningsprogram i gang med at finansiere oprettelsen af et vejnet, der skal gøre det nemmere at komme ud til de ofte isolerede lokalsamfund og give mulighed for, at de lokale kommer ind til markederne i de større byer for at afsætte deres varer.
Også det svage skolesystem på Atlanterhavskysten bliver ramt. En del af Danidas udfasningsprogram er støtte til skolebyggeri på Atlanterhavskysten og andre tiltag for at fremme, at børn kommer i skole.
Andre projekter, der rammes, er Danidas støtte til den internationale civilsamfundsfond, der finansierer godt 100 projekter, samt støtte til Lokaludviklingsfonden, og forskningsinstitutionen Nitlapans minikredit – program, der er et af de få, der fungerer i Nicaragua.
Endelig støtter Danidas udfasningsprogram et Business – to – Business program, som Danmarks ambassadør i Nicaragua Søren Vøhtz i et interview med U-landsnyt for godt et år siden betegnede som ”vellykket”.
”Det er et stort skib, der skal drejes, og det skal der tid til”, sagde Søren Vøhtz dengang i det samme interview.
Søren Pind behøvede kun kort tid til at dreje skuden.
Der blev talt om valgsvindel, da Danidas kritiske eftersyn af samarbejdet med Nicaragua indledtes i oktober 2008, efter at det sandinistisk dominerede valgråd havde udelukket 2 partier fra at deltage i kommunalvalget i november samme år og desuden havde meddelt, at der hverken ville blive lokal eller den traditionelle internationale
valgobservation.
Sandinisterne vandt kommunalvalget stort – selv i traditionelt liberale kommuner.
”Der blev talt om udbredt valgsvindel, og vi har ikke set skridt til at få ryddet op og sikre, at forløbet ikke gentager sig”, kommenterede Søren Vøhtz til U-landsnyt.
Kommunalvalget blev udslaggivende for Danidas beslutning om at flytte vægten fra statslige til civilsamfundsorganisationer, til det private erhvervsliv og til udvalgte kommuner.
Derefter udarbejdede udenrigsministeriet, i samarbejde med den danske ambassade i Mellemamerika og de kommende samarbejdspartnere, et langsigtet udfasningsprogram. Det er det, der nu bliver afbrudt.
Det er svært at være uenig i, at Daniel Ortega har tiltaget sig en næsten diktatorisk magt. Det skal dog slås fast, at da han blev valgt til præsident, var der tale om en helt traditionel national og international valgobservation, og ingen talte dengang om valgsvindel.
Det vil sige, at Ortega er en legitim præsident. Spørgsmålet er, om man kan sige det samme efter næste valg.
Han genopstiller efter en grundlovsændring, der ikke – som grundloven kræver – er vedtaget af den lovgivende forsamling. Og uden den ændring har han ikke ret til at stille op, da en præsident ikke kan vælges 2 gange i træk, og aldrig 3 gange i alt. Vinder Ortega valget, og det tyder de seneste meningsmålinger på, at han gør, er det tredje gang, han bliver Nicaraguas præsident.
Trods disse ”uregelmæssigheder” er det uforståeligt, at de fattigste nicaraguanske børn og voksne efter udviklingsministerens mening skal betale prisen.
