Hvor vil blå blok skære i udviklingsbistanden?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Danmark kan droppe støtten til et grønt vækstprogram i Etiopien, der gør landbruget mere modstandsdygtigt over for klimaforandringerne. Det giver 150 millioner kroner til statskassen.

Vi kan også sløjfe vandprogrammet i Uganda, der skal give 800.000 ugandere i landdistrikterne om året adgang til rent drikkevand. Spar 500 millioner kroner.

Der er mange steder, Venstre og Dansk Folkeparti kan vælge at skære i den danske udviklingsbistand – men de to partier vil ikke sige, hvor pengene skal hentes,skriver Information torsdag.

Danmarks sandsynligvis kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ellers flere gange meldt klart ud, at bistandsmilliarderne fremover skal bruges på at løfte det danske sundhedsvæsen.

Men om pengene skal tages fra bønderne i Bangladesh eller skoleeleverne i Pakistan er fortsat uklart.

Venstres udviklingsordfører, Jakob Elleman-Jensen, ønsker ikke at svare på, hvor en kommende regering bør skære i bistanden.

“Planen videre frem afhænger i sagens natur af den regeringsdannelse, som forhandles p.t. Vi har været temmelig klare på det her område før valget, og jeg har derfor ikke noget at tilføje her og nu,” svarer Jakob Elleman-Jensen i en sms til Information.

Derimod har Information lavet en oversigt, der viser den planlagte brug af udviklingsbistanden fra 2016-2018 under den nuværende bistandsramme på 0,87 pct. af BNI.

Det er især her, en kommende blå regering skal spare, hvis målsætningen om at sænke udviklingsbistanden til 0,7 pct. af BNI skal opfyldes.

Læs oversigten og resten af artiklen i Information