Den grusomme voldtægtssag, der i de sidste par uger har forårsaget heftig debat i Indien, har bredt sig langt ud over landets grænser, og får nu FNs Højkommisær Navi Pillay til at udtale sig i debatten.
Skrevet af et medlem af U-landsnyt.dks redaktion
Pillay håber, at denne episode kan være medvirkende til, at kurven over voldtægter i Indien knækker. Hun ser den stigende protest og voldsomme reaktion som et tegn på, at den indiske befolkning har fået nok og ønsker forandring, oplyser FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder den 31. december.
Men højkommisæren mener ikke, at dødsstraf nødvendigvis er den rigtige måde at håndtere problemet på. I stedet er den offentlige bevidsthed og en mere effektiv håndtering af loven og politiets arbejde vejen frem.
Pillay nævner blandt andet også den unge 16-årige dalit pige, der i oktober begik selvmord ved at sætte ild til sig selv efter, at hun var blevet gruppevoldtaget. Sagen, som mange andre dalitsager, vakte ikke stor opmærksomhed i den offentlige debat.
Ravinder Kaur, direktør for Asian Dynamics Initiative på Københavns Universitet, beskriver i en artikel den 4 januar i den indiske avis The Hindu, hvordan der først reageres, når de “grimme sager” rykker ind i middelklassens sfære.
Hun beskriver, hvordan medierne i starten beskrev ofrene som værende en del af middelklassen; som en af “os”, som hun siger. Medierne fokuserede på, at de besøgte en populær og trendy biograf, stod på bussen i hjertet af det sydlige Delhi og var ude for at more sig og nyde livet.
Denne “adfærd” associeres med middelklassen, og derfor blev voldtægten og denne brutale form for vold pludselig en del af hverdagen: det kan ske selv for “os”. Det var først senere, at det kom frem, at parret kom fra fattige vilkår, men havde præsteret at bryde deres sociale arv.
Men hvad med alle de mange voldtægter, mord og drabelige overgreb der til dagligt finder sted på Indiens mange dalitter og fattige befolkning?
Skellet mellem rig og fattig er i Indien enorm, og der har været en tendens til, at middel- og overklassen har lukket øjnene for, hvad der sker i landområderne og i slumkvartererne. Men måske er dette lige præcis dét, der skal til for, at der kan ske en holdningsændring i befolkningen og synet på kvinder og vold.
Måske er det dét, der er nødvendigt for at vilkårene for de fattigste kan ændres, for at en ændring i tankegang og handlemåde kan sive ned fra de øverste klasser til de laveste klasser.
Flere udsagn har dog peget lidt i retning af, at der stadig er et udbredt forskruet syn på kvinder. Blandt andet har BBC i en radioreportage mandag interviewet deltagerne i en demonstration mod voldtægterne, og de fortalte, hvordan man som kvinde i busser, på gaden og andre steder, hvor man står tæt ofte må leve med at blive befamlet af mænd.
Råber man op, kan man risikere ikke at blive taget seriøst eller at folk fniser useriøst. Eller man kan blive udsat for selv at blive beskyldt for at lægge op til “flirt” ved “forkert” påklædning eller tidspunktet, man er ude på.
Både Ravinder Kaur og Pillay håber, at denne adfærd kan få en ende. Det samme gør de mange demonstranter, der dagligt er på gaden i Indien. Og håbet er ligeledes, at denne opmærksomhed kan smitte af på de laveste i samfundet, der dagligt udsættes for de værste forbrydelser.
