Forfatterne til dette indlæg er alle aktivister i Global aktion.
“Faced with global crises, we build food sovereignty to ensure a future for humanity”.
Det er sloganet fra La Via Campesinas, verdens største sociale bevægelses, internationale forsamling i Bogotà lige nu.
Her mødes småbønder fra hele verden for at diskutere de politiske udfordringer, bevægelsen står over for og for at udvikle deres visioner for et retfærdigt madsystem og landbrug, med klimaretfærdighed, småbønders rettigheder og sunde økosystemer i centrum.
La Via Campesinas 200 millioner medlemmer fra hele verden har visioner, der går direkte imod mainstream politiske prioriteringer og agroindustriens interesser. Småbøndernes visioner står også i modsætning til den form for landbrug, vi i Danmark støtter op om med vores udviklings- og handelspolitik.
La Via Campesina sætter foden ned over for den slags landbrug og madproduktion, lobbyorganisationer som Landbrug&Fødevarer og virksomheder som Arla og Danish Crown promoverer internationalt og i Danmark. Med andre ord er vores landbrugspolitik ikke det, folk i det globale syd vil.
Faktisk risikerer småbønder deres liv for at modarbejde det. Eksil, drab og arbitrære fængslinger er et mønster blandt bevægelsens ledere fra Colombia og Peru til Kenya og Nepal. Det er os derhjemme, der er bagom dansen. Det er os, der skal lære af La Via Campesinas småbønder og ikke omvendt.
“Smart” teknologi og agroindustrien fordriver småbønder
Den nuværende mainstream landbrugspolitik er i høj grad baseret på virksomheders interesser, tekniske løsninger, privatisering af ressourcer som land, vand og såsæd og eksportorienterede udviklingsstrategier.
For småbønderne organiseret under La Via Campesinas faner, er et af de centrale problemer verden over, at de mister kontrollen med forudsætningerne for deres madproduktion og at de fælles ressourcer er koncentreret i hænderne på virkelig få kommercielle aktører.
Bare fire multinationale selskaber kontrollerer mere end halvdelen af verdens såsæd.
Landbrugslobbyens satsning på det, der for tiden kaldes “climate smart agriculture”, er grundlæggende en fortsættelse af de samme magtforhold og kapitalistiske logik med et grønt slør hen over.
Den “grønne” tendens fortsætter marginaliseringen og undertrykkelsen af småbønder verden over, fordi der er de samme landbrugsgiganter der sidder på teknologien, såsæd og andre inputs.
Det industrielle landbrug og agroindustriens omfattende og ofte meget hårdhændede kontrol over land, vand og såsæd har massive konsekvenser for småbønder verden over og deres livsgrundlag. Det kommer tydeligt til udtryk i diskussionerne her i Bogotà.
Udover at være en af hovedårsagerne til en galopperende klimakrise og fatale miljøødelæggelser, følger konflikter, fordrivelser, sult og fattigdom for småbønder i agroindustriens fodspor. Det ser vi blandt andet med nedbrænding af landsbyer i Paraguay.
Agroøkologi og madsuverænitet er et opgør med agroindustriens kontrol over mad og ressourcer
I modsætning til det industrielle landbrugskompleks, kæmper småbønderne i La Via Campesina for agroøkologi (Ikke den agroøkologi, vi kender derhjemmefra og som promoveres af danske institutioner som SEGES, Landbrug&Fødevarers tænketank).
Agroøkologi, som det forstås af de sociale bevægelser derimod, er fundamentalt forankret i en kamp for social retfærdighed. For La Via Campesina, er det både en måde at dyrke jorden på samt et led i en transformativ politisk og social organisering, der har til formål at sikre bedre liv for både de, der producerer og spiser maden samt for alt andet liv og økosystemer i balance.
Agroøkologi er baseret på småbøndernes traditionelle viden, på opretholdelse af biodiversitet og en regenerativ tilgang til dyrkningen af mad. Agroøkologi er et helt centralt led i kampen for at opnå madsuverænitet, som er La Via Campesinas helt store politiske mål, og som udgør et fundamentalt modsvar til agroindustriens dominans.
Savner civilsamfundets opbakning til madsuverænitet
Madsuverænitet handler grundlæggende om en mere demokratisk kontrol over ressourcer og om mad som en rettighed frem for en vare. Det handler om at dyrke mad til lokale markeder, mindske distancen mellem producent og forbruger og sikre bedre forhold for småbønderne.
Madsuverænitet kan sikre mad på bordet til flere. Det er sammen med agroøkologi en strategi for at bekæmpe og tilpasse sig klimaforandringerne og for at sikre en større biodiversitet i dyrkningen. Madsuverænitet er for småbønderne, der er repræsenteret ved La Via Campesinas internationale samling, en kamp mod undertrykkelse og for frihed.
Småbøndernes visioner og arbejde er en direkte udfordring af agroindustriens magt og de stærke kapitalinteresser, der er i madsystemet, hvilket også betyder at rigtig mange af bevægelsens medlemmer enten sidder fængslet, lever i eksil eller er blevet dræbt.
Vi bør som civilsamfund, som politikere og som borgere alle bakke op om småbøndernes kamp for et retfærdigt madsystem, hvor mad først og fremmest er en rettighed og ikke en vare, hvis vi mener det med klimaretfærdighed og menneskerettigheder alvorligt.
I Global Aktion samarbejder vi med La Via Campesina, men vi savner et større engagement omkring madsuverænitet og en stærkere kritik af agroindustriens magt i det brede danske civilsamfund.
