Bevæbnede mænd i militæruniform stod vagt ved indgangen til den engelsksprogede avis Greater Kashmir onsdag den 28. oktober, mens soldater fra det indiske anti-terror agentur NIA gennemsøgte avisens kontor i Jammu og Kashmir regionens største by, Srinagar.
Razziaen var blot en af mange, som NIA gennemførte i Jammu og Kashmir, New Delhi og Bengaluru 28. og 29. oktober.
Razziaernes mål var en række ngo’er, aviser, aktivister og journalister som de indiske myndigheder har beskyldt for at finansiere terrorisme og separatisme i Jammu og Kashmir.
I en allerede højspændt situation i regionen er razziaerne benzin på bålet. Siden den indiske centralregering i august 2019 ophævede den klausul, der garanterede Jammu og Kashmir en vis grad af selvstyre inden for rammerne af den indiske forfatning, har centralregeringen taget drastiske metoder i brug i området.
Brugen af mobiltjenester, internet og TV-tjenester har været begrænset.
Lokale ministre og politikere er blevet arresteret.
Titusindvis af indiske soldater er rykket ind.
I kølvandet er der opstået massiv uro. Lokale væbnede grupper har i årtier bekæmpet den indiske statsmagt i Jammu og Kashmir, men har intensiveret deres operationer. Det har blandt andet resulteret i en række angreb på medlemmer af regeringspartiet BJP i Kashmir. For eksempel skød og dræbte ukendte gerningsmænd 29. oktober tre medlemmer af BJP i det sydlige Kashmir.
Et par dage efter angrebet lancerede indiske sikkerhedsstyrker en operation i en forstad til Srinagar efter forlydender om, at den notoriske oprørsleder Saifullah Mir opholdt sig i området. Han blev dræbt af sikkerhedsstyrkerne under en skudveksling.
Nyheden om Saifullah Mirs død udløste demonstrationer i Srinagar, som politiet opløste med tåregas og haglgeværer.
Demonstranterne råbte blandt andet ”Vi vil have frihed” og ”Gå, Indien, gå hjem”.
Angreb mod civilsamfundet ikke begrænset til Jammu og Kashmir
Razziaer mod organisationer med aktiviteter i Jammu og Kashmir er ikke overraskende en del af de stridigheder, der dominerer den uroplagede region i det nordvestlige Indien.
Regeringen begrundede sit indgreb mod avisen Greater Kashmir med, at den var et led i undersøgelsen af finansieringen af løsrivelses- og separatistaktiviteter.
Kashmir Times er også en engelsksproget avis i Jammu og Kashmir, og myndighederne tvang avisen til at lukke dens kontorer i Srinagar i starten af oktober.
”Regeringen kom ikke med nogen begrundelse for nedlukningen,” fortæller redaktør ved Kashmir Times Anuradha Bhasin til den indiske avis ThePrint.
Regeringens hårde tiltag er ikke kun begrænset til Jammu og Kashmir.
Ifølge Amnesty Internationals fungerende generalsekretær Julie Verhaar er indgrebene en del af en ”bekymrende udvikling i Indien, hvor lovgivning om anti-terror og udenlandsk finansiering bliver brugt til at intimidere, chikanere og begrænse grupper fra civilsamfundet i at agere.”
De indiske myndigheders tiltag ramte også Amnesty International, der annoncerede i starten af september, at de var nødt til at indstille deres direkte arbejde i Indien, efter regeringen indefrøs organisationens bankkonti.
Amnesty udtaler, at den indiske regerings indgreb kommer efter, at organisationen udgav en statusrapport om menneskerettigheder i Jammu og Kashmir.
Myndighederne er også gået efter individer som den katolske præst Stan Swamy, der gennem årtier har været engageret i at forsvare oktober og med sine 83 år, er han den ældste person, der nogensinde er blevet anklaget for terrorisme i Indien. Han er fortsat indespærret på trods af sit dårlige helbred.
Blandt andet i forbindelse med Stan Swamys sag udtalte FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, at hun opfordrer ”Indiens regering til at sikre ngo’ers og menneskerettighedsforkæmperes rettigheder.”
Sydasiendirektør for Human Rights Watch Meenakshi Ganguly anerkender, at Indien står over for sikkerhedsudfordringer. ”Men i stedet for at gå til problemet med respekt for rettigheder, så ser det ud til, at myndighederne er fast besluttede på at knuse fredelig kritik og krav om ansvarspligt.”
Den offentlige interesse
Det er især to love, regeringen bruger som rygdækning i sine aktioner mod aktivister og ngo’er. Der er tale om Indiens anti-terror lov og en lov om udenlandsk finansiering. Begge love er løbende blevet ændret, og i de seneste par år er der opstået kritik af, at lovenes formuleringer er alt for diffuse.
Det er især en formulering i loven om udenlandsk finansiering om at kunne forhindre ”aktiviteter, der er i strid med den offentlige interesse”, som bekymrer kritikere. For hvad er den offentlige interesse?
”Jeg frygter, at lovens uklare definitioner gør det muligt at misbruge den, og at myndighederne bruger uklarhederne til at afskrække eller straffe ngo’er for at rapportere om menneskerettigheder og andre aktiviteter, som myndighederne opfatter som kritiske,” siger Michelle Bachelet.
Det var loven om udenlandsk finansiering, der ledte til lukningen af Amnestys kontorer i starten af oktober.
”Mange af vores kollegaer har mistet deres arbejde takket være den indiske regering. Men vi vil finde måder at støtte dem på, mens vi opfordrer regeringen til at stoppe dens skammelige overgreb mod dem, som stiller sig forrest i kampen for indernes rettigheder,” udtalte Julie Verhaar to dage inden Amnesty International lukkede ned i Indien.
