Demokrati og sharia er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger. Det har man bevist i Indonesien, skriver DR online tirsdag.
Det store asiatiske ø-rige var for 13 år siden gennem en revolution fra diktatur til demokrati, som minder om den, Tunesien, Egypten og Libyen nu står overfor.
Mange af indonesernes erfaringer kan overføres til de nyrevolutionerede lande, mener professor Dewi Fortuna Anwar, som er en af særlig rådgiver for landets vicepræsident.
– Indonesiens demokrati blev skabt med hele verdens øjne rettet mod os. Alt hvad vi gjorde, både rigtig og forkert blev offentliggjort, og befolkningens forventninger var meget høje, siger hun til radioprogrammet P1 Morgen.
“Vi mødes i midten”
Indonesien er et meget sammensat land. Det består af 17.000 øer, her er muslimer, hinduer, buddhister og kristne, men islam er klart den største religion. Her bor over 200 millioner muslimer.
Forfatningen favoriserer ikke nogen religion frem for en anden. Indonesien er et demokrati, men man har stor respekt for at religion og tro er en vigtig del af livet, hedder det.
– I Indonesien har vi skabt et system, hvor vi mødes et sted i midten. Vores stat er ikke baseret på nogen religion, men staten beskytter alle religioner, siger Dewi Fortuna Anwar.
Hun mener, at årsagen til at demokratiet har det nogenlunde godt, er, at man giver plads til at folk er forskellige, at der er plads til tro og lokale traditioner indenfor det demokrati, man har etableret.
Alle muslimer praktiserer sharia
Det gælder også, når spørgsmålet falder på sharia (islamisk lovsæt, red.). Hun forstår ikke, at vi i Vesten altid ser rødt, når vi hører ordet sharia.
– Alle muslimer praktiserer sharia, så jeg tror man skal være meget opmærksom på, hvilken form for sharia vi taler om, siger hun.
Islam praktiseres på mange forskellige måder i Indonesien. I nogle dele af landet er kvinderne familien naturlige overhoved, andre steder kan du finde noget så usædvanligt som en koranskole for transvestitter.
Andre grupper så helst Indonesien som en islamisk stat. Der er stærke konservative kræfter i samfundet, der konstant udfordrer det unge demokrati, og landet oplever jævnligt religiøst motiverede overgreb og terrorisme – og det er i dette til tider oprørte hav at regeringen forsøger at navigere, så flest er tilfredse.
Afhuggede hænder forbudt
Det betyder, at man i nogle områder benytter sharia især til at afgøre familiære tvister, men det sker indenfor rammerne af den nationale lovgivning. F.eks.l tillader man ikke at en hånd hugges af på grund af tyveri, fortæller vicepræsidentens rådgiver.
– Indonesisk lov tillader det ikke, fordi det strider mod menneskerettighederne. Selv i Aceh-provinsen, hvor sharia bliver brugt, er det ikke lovligt at stene folk til døde, det er heller ikke lovligt at hugge hænderne af folk, for det vil stride mod forfatningen, siger Dewi Fortuna Anwar.
Hendes bedste råd til de nye regeringer i Egypten, Tunesien og Libyen er at sikre at demokrati bliver en universel ret for alle borgere. Ikke kun for de rige og veluddannede i byerne, og at man skaber en demokratisk fortolkning, der tager hensyn til landets kultur og værdier.
