Knud Vilby
Knud Vilby (født 1942) er journalist, forfatter og ind imellem udviklingskonsulent. Han har i mere end 35 år beskæftiget sig med de politiske, sociale og menneskelige forhold på det afrikanske kontinent.
Han har arbejdet på Danmarks Radio, været chefredaktør på Information, formand for Den Danske Unesco Nationalkommission og Mellemfolkeligt Samvirke samt for Dansk Forfatterforening. Han var i en periode ligeledes medlem af Danidas styrelse og har også været formand for IWGIA, International Work Group for Indigenous Affairs.
Danmark har fået en handlingsplan for opnåelsen af 2030 verdensmålene om bæredygtig udvikling. Og det er godt. Det betyder, at en række lovforslag inden vedtagelsen skal vurderes i forhold til målene, og det kan tvinge lovgivere til at tænke sig mere om. For de 17 globale mål for bæredygtig udvikling er universelle og gælder også udviklingen i den rige verden. Herunder Danmark.
Det var det positive, og meget mere positivt er der desværre ikke at sige. Handlingsplanen er udtryk for en ret utrolig selvfedme i regeringen. Den påstår stort set, at alle problemer er løst på forhånd. Og den sender et signal om, at hvis alle verdens omkring 200 lande havde økonomi og produktion og forbrug og demokrati og lighed som os, så ville alle problemer, inklusive klimaproblemet, være løst.
Tror vi selv på det? Tror regeringen på det?
Er Danmarks vækst bæredygtig?
Lad gå med at regeringen siger, at Danmark er blandt de allerbedst rustede til at bidrage til den globale opnåelse af verdensmålene. For det er jo rigtigt, at vi i kraft af rigdom, udvikling og teknologisk niveau har særlige forudsætninger.
Men regeringen fastslår også i sin indledning til handlingsplanen, at væksten i Danmark allerede er bæredygtig, og det kan begrunde, at fortsat arbejde for øget vækst og velstand er det helt centrale fokus i planen.
For: ”Med vækst og velstand kan vi mere”.
Der er påstand på påstand helt uden forbehold. For eksempel: Når vi er globalt i front er i det ”i kraft af en bæredygtig økonomisk vækst, høj beskæftigelse, et højt velstandsniveau, ligestilling mellem kønnene, et højt socialt velfærdsniveau, en effektiv miljøbeskyttelse, høj energieffektivitet og udnyttelse af vedvarende energi, høj grad af frihed, stor tillid til hinanden og et åbent demokrati med respekt for menneskerettighederne”.
Sådan! Jeg vil ikke gå de enkelte påstande igennem, og på nogle områder passer det jo næsten, men tag den med bæredygtig økonomisk vækst. Er dansk økonomisk vækst i dag bæredygtig forstået sådan, at den hverken truer miljø eller klima? Sådan at kloden vil have det fint, hvis 9 milliarder mennesker får samme forbrugs- og produktionsmønster? Mon.
“Danmarks politik er på linje med målet”
Det er imidlertid kun et enkelt eksempel på selvfedme og selvros. Danmark prioriterer jo især de verdensmål, hvor Danmark selv har umiddelbare interesser, men planen indeholder et bilag med en side om hvert enkelt af de 17 officielle mål:
Og minsandten om ikke første sætning er den samme på alle 17 sider og i forhold til samtlige 17 mål. Den lyder: ”Danmarks politik er på linje med målet, og der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målet”. Og det hvad enten det handler om sundhed eller uddannelse eller havenes ressourcer eller skovene, eller fattigdom eller ulighed eller klimaindsatser eller noget syttende. Vi er i front med det hele.
Tænk hvis sætningen havde lydt: ”Danmark er enig i målsætningen, og den danske regering vil søge at udforme og gennemføre lovgivning, der sikrer indfrielse af målet.” Men nej. Vi har klaret det på forhånd.
Jeg har tidligere skrevet, men gentager gerne, hvordan man også i Norge og Sverige har noteret, at de skandinaviske lande har særlige forudsætninger for at nå nålene. Men i Norge og Sverige taler man så om de betydelige hjemlige udfordringer, det giver. Og hvilke krav, det stiller, når man som eksempel Sverige klart ønsker at blive global rollemodel. For man er ikke i mål.
Det er vi i Danmark, fortæller regeringen. I hvert fald stort set.
Jeg ved ikke hvor mange læsere, sådan en handlingsplan vil få, men jeg kan da godt være rigtig bekymret ved udsigten til at unge og ufordærvede sjæle læser den, og får det indtryk, at udfordringerne er løst og fremtiden allerede så godt som klaret. Budskabet om, at hvis bare alle gør, som vi, skal det nok gå, er et farligt budskab.
Jeg ved ikke, om man kan anvende begreber som ”intellektuel uhæderlighed” om handlingsplaner fra en regering. Hvis man kan, falder denne handlingsplan klart i kategorien.
Vi har stor tillid til hinanden, skriver regeringen. Det er en af grundene til at vi er i front. Men jeg har ikke tillid til regeringens handlingsplan.
