Lene Steffen har siden 2018 været international chef for KVINFO. Her har hun blandt andet ansvaret for det samarbejde med lokale ngo’er i Marokko, Tunesien, Egypten, Jordan, og Libanon samt Ukraine og Georgien, som KVINFO støtter i deres kamp for menneskerettigheder og ligestilling på tværs af køn og seksualitet.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
“Det optager mig rigtig meget, at det desværre går tilbage i verden generelt på menneskerettigheder og særligt for kønsretfærdighed. I alle de lande, vi arbejder i, går det sådan set ikke rigtig fremad. Så jeg bruger meget tid på at finde nye strategier og nye måder, hvor vi kan lave noget meningsfyldt på trods af, at konteksten er svær.”
“Tunesien var i mange år håbet i Mellemøsten, som er den region i verden, hvor det generelt står sløjest til med ligestilling mellem kønnene. Der var lavet en grundlovsændring om ligestilling mellem kønnene, og det gik fremad med lovgivningen i forhold til ligestilling.”
“Men siden præsidentvalget i 2019, hvor Kais Saied kom til magten er det gået tilbage igen. Civilsamfundets råderum er totalt indskrænket og nærmer sig egyptiske tilstande, hvor det er helt lukket.”
“Det gør det for eksempel rigtig svært at have dialog med myndighederne, som vi oprindelig planlagde under Det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram. Når man arbejder i meget omskiftelige kontekster skal der stor fleksibilitet og tilpasning til, og det giver ikke meget mening at planlægge resultater fem år frem i tiden.”
“Danmark arbejder for at støtte menneskerettigheder, og samtidig giver EU en masse penge til Tunesien, for at de skal holde migranter væk fra EU’s grænser. Og så lukker de fuldstændigt øjnene for, hvordan de her migranter bliver behandlet, hvor alle menneskerettigheder bliver overtrådt. Der er rædselshistorier nede fra det sydlige Tunesien om vold, voldtægter og mord. Om mennesker der bliver sendt tilbage ud i ørkenen og dør af tørst og sult. Rædselshistorier, som EU ikke gider høre noget om.”
Hvad eller hvem i din branche giver dig mest håb?
“Det er inspirerende at møde og tale med menneskene i de feministiske organisationer, som vi støtter. Selvom jeg godt kan mærke en træthed og en udbrændthed hos nogle, så bliver de bare ved med at kæmpe. Det sætter virkelig vores luksusliv her i Danmark i perspektiv, når man møder nogen, der med livet som indsats bliver ved med at kæmpe.”
“Danmark arbejder for at støtte menneskerettigheder, og samtidig giver EU en masse penge til Tunesien, for at de skal holde migranter væk fra EU’s grænser. Og så lukker de fuldstændigt øjnene for, hvordan de her migranter bliver behandlet, hvor alle menneskerettigheder bliver overtrådt.
Lene Steffen
“Nogle af de organisationer, vi støtter i Georgien, siger for eksempel, at det selvfølgelig er hårdt at demonstrere fra klokken tre om eftermiddagen til klokken tre om natten og blive skudt på med vandkanoner og risikere brutal politivold. Men de siger også, at de ikke kan stoppe nu, for så har de tabt. Den vilje til at blive ved, selv når det hele ser virkelig sort ud, er virkelig inspirerende.”
“Jeg synes, det er positivt, at der sker noget på skattefronten, altså kampen for fair global skattebetaling. Arbejdet med at der skal betales mere fair skat i hele verden er virkelig vigtigt, hvis der skal være penge til for eksempel at implementere de her fantastiske lovgivninger, som vi er med til at arbejde for.”
“Og det er ikke fedt med filantropi alene, hvor nogle rige mennesker bestemmer, at nu skal der bygges et hospital eller en skole, for det er jo ikke demokratisk. Hvad hvis det ikke er et hospital, der er brug for? Det er superspændende og fedt, at der ser ud til at ske noget på det område. Cadeau til Oxfam for at løfte den herhjemme, men også organisationer som Tax Justice Network ude i verden.”
Hvad irriterer dig mest i din branche?
“Jeg oplever, at mange donorer er ved at drukne os i administration, så vi kommer til at bruge vores tid forkert. Vi kommer til at bruge utrolig mange kræfter på at administrere programmer og blive kontrolleret og selv kontrollere i stedet for at bruge tiden på at tale om, hvordan vi får fremmet demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i en verden, der bliver mere autokratisk og hvor arbejde med ligestilling er under pres.”
“Jeg er selvfølgelig helt med på, at vi skal være gennemsigtige og overholde alle regler og krav til punkt og prikke. Det med at drukne organisationer i bureaukrati er en strategi, vi ser i Egypten, Georgien og Tunesien, hvor de autokratiske styrer sender finansfolk ud for at kontrollere civilsamfundsorganisationerne og se, om der er et eller andet, de kan bruge til at anklage dem for hvidvask, korruption eller på anden måde miskreditere dem. Det er jo ikke det, Udenrigsministeriet eller EU ønsker at gøre, når de sætter nogle meget tungt administrative systemer op. Men effekten er, at vi kommer til at bruge tiden på det forkerte.”
Hvad undrer dig, at alle ikke taler om, når det gælder global udvikling?
“Jeg tror slet ikke, vi har forstået, hvor farlig sammenhængen mellem køns- og kvindefjendsk sprogbrug og de her autokratiske regimer er. Vi kan se, der er en sammenhæng, og at autokrater eller diktatorer ofte bruger anti-gender retorik, typisk forklædt som at værne om traditionelle værdier og familien – altså far, mor og børn – som den vigtigste enhed i samfundet, og dermed sætte spørgsmålstegn ved ligestilling og LGBTIQ+rettigheder. Vi kan se, at den slags sprog bliver brugt mere, når samfund bliver mere autokratiske. Det kunne vi godt have mere fokus på i medierne og skolerne.”
Det er vigtigt at gøre folk opmærksomme på, at deres menneskerettigheder er universelle. Når nogen begynder at angribe en del af dem, så kommer de helt sikkert også til at angribe nogle flere.
Lene Steffen
“Det er en glidebane, som starter med at kritisere LGBTQ+rettigheder og så breder sig ud til hele kønsdebatten. I USA er de i gang med at censurerer kønsteori og viden om køn i skolerne, og så tænker nogle måske, at ‘det er nok også gået for vidt med de mange køn’. Men hvad bliver det næste så?”
“Det er vigtigt at gøre folk opmærksomme på, at deres menneskerettigheder er universelle. Når nogen begynder at angribe en del af dem, så kommer de helt sikkert også til at angribe nogle flere. Vi skal være opmærksomme på, at det ikke bare er angreb på en minoritet – hvilket er slemt nok i sig selv – men det er angreb på det åbne, demokratiske samfund med lige rettigheder for alle.”
Hvad er dit bedste læse-, lytte- eller kiggetip?
“Jeg vil anbefale en bog, der hedder En dekolonial feminisme af forfatteren Françoise Vergès. Man skal ikke lade sig skræmme af den lidt tunge titel, den er super interessant, kort og letlæselig. Det er en kritik af hvid, civiliseret feminisme, som kigger på racisme og kolonialisme som en del af den kritik – en øjenåbner på mange måder.”
