Det lille land Gambia, der som slange snor sig ind i Senegal, afsatte i 2017 den mangeårige diktator Yahya Jameh. Utallige er de historier man hører om hans rædselsregime, men én positiv handling vil han blive husket for af mange kvinder. To år inden han forlod landet, indførte Yahya Jameh et forbud mod kvindelig omskæring.
Kvindelig omskæring, også kaldet FGM (Female Genital Mutilation) kan udføres på flere forskellige måder, lige fra den “mildeste”, som afskæring af klitoris, til den voldsomste form, hvor man både fjerner klitoris og de indre og ydre kønslæber, hvorefter man syer de ydre kønslæber sammen, så der kun er en lille åbning, hvor urin kan komme ud.
Nu kan man mene, at 2015 var meget sent for Gambia at indføre en lov mod omskæring, som mange omkringliggende lande som fx Burkina Faso indførte allerede i sidste årtusinde.
Men selv om mange afrikanske forbyder kvindelig omskæring ved lov, så betyder det ikke, at dette ældgamle kulturelle og religiøse ritual er afskaffet. I 23 ud af de 28 lande i Afrika, hvor kvindelig omskæring er forbudt, udføres ritualet stadig.
Da Gambia forbød kvindelig omskæring indførte man en straf på tre års fængsel eller en bøde på 5000 gambianske dalasi, svarende til ca 5000 danske kroner – et voldsomt stort beløb i det ekstremt fattige land. Men otte år efter forbuddet, kæmper stærke kræfter for at genindføre ritualet og rulle loven tilbage. Og meget tyder på, at det vil lykkes.
Det handler om menneskerettigheder
Udviklingen tog fart, da den konservative islamisk imam og parlamentsmedlem, Abdulie Fatty, foreslog at lovliggøre omskæring igen.
Forslaget satte et kulturelt og religiøst ritual, der ellers har været meget tabubelagt, på den offentlige dagsorden. Landets kvindeorganisationer protesterede kraftigt, og emnet blev diskuteret i både radio, TV, aviser og på sociale medier.
Ved en konference i hovedstaden Banjul tog kvinderne ordet. De fortalte om de enorme omkostninger, ritualet har for voksne kvinder såvel som for små piger, der bliver omskåret i 4-5 års alderen.
Én kvinde sagde: “Det her handler hverken om kultur eller religion eller lovlighed. Det handler om menneskerettigheder. Børns rettigheder.”
En anden henvendte sig stærkt følelsesmæssigt påvirket til forsamlingen, der mest bestod af mænd: “I ved ikke, hvad I taler om. I kender ikke de smerter og traumer, vi gennemgår. Jeg lider for at tilfredsstille min mand. Der står intet i koranen om, at vi kvinder skal omskæres.”
En tredje kvinde fremhævede, at det også i høj grad handlede om sundhed. Hvert år dør adskillige små piger som følge af ulovlige omskæringer.
Udefra appeleres der kraftigt til Gambias politikere om ikke at ophæve forbuddet.
Både Den afrikanske union, FN, WHO, Den afrikanske komité for menneskerettigheder samt kvindeorganisationer i mange afrikanske lande har henvendt sig til den gambianske regering.
Mareridt
Forkvinden i organisationen Think Young Women, Fatimah Jarju fortæller om sit eget traumatiske forløb, da hun som femårig blev omskåret.
“Sammen med fire andre piger blev jeg ført uden for landsbyen med vores mødre og nogle ældre kvinder. Så bredte de et tæppe ud, og vi blev lagt ned. De ældre kvinder holdt mine arme og ben, og én af de andre tog bukserne af mig og skar med et barberblad. Jeg græd og skreg af smerte og chok. Ingen af os vidste jo, hvad det handlede om.”
Pigerne blev syet og fik lagt nogle gamle klude i bukserne til at opsamle blodet.
“Da jeg kom hjem blev jeg lagt i min seng og blev mere og mere syg. Jeg fik høj feber og mistede så meget blod, at jeg var ved at dø. Jeg kunne ikke spise noget, og det tog over to måneder, før jeg blev så rask, at jeg kunne komme i skole igen,” fortæller Fatimah Jarju.
Det er ikke kun de fysiske traumer, hun bærer rundt på. Også de psykiske efterveer forfølger hende stadig.
“Jeg har mareridt, hvor jeg vågner og har drømt om den ældre kvinde, der gjorde det. Jeg kan ikke tåle at høre om andre, der har gennemgået det samme, uden at komme til at græde. Og jeg er ikke seksuelt aktiv,” fortæller hun.
De konservative har vundet
Bølgerne har gået højt i Gambia. Fortalerne for at genindføre ritualet hævder, at det er forkert at ændre på de gamle kulturelle og religiøse skikke, og at det er urimeligt, at folk skal i fængsel for noget, som man har gjort i århundreder.
Det er nemlig først for nylig, at man er begyndt at retfsorfølge folk, der har udført omskæringerne. Hvilket måske er årsagen til, at spørgsmålet er kommet op igen. Samtidig har folk, der protesterer mod at ændre loven, oplevet at modtage dødstrusler.
Hvilken effekt truslerne har haft er vanskeligt at sige. Under alle omstændigheder fik lovforslaget ved andenbehandlingen i parlamentet 42 stemmer for og kun 4 imod, mens et enkelt parlamentsmedlem undlod at stemme. Det til trods for, at flere parlamentsmedlemmer tidligere havde udtalt sig meget kraftigt mod at ændre på loven.
Det betyder i praksis, at loven er vedtaget, så det igen bliver lovligt at omskære små piger. Nu mangler man blot at diskutere, hvordan loven skal udformes. Et bud er, at man vil “nøjes” med at tillade den “enkle” omskæring, nemlig fjernelse af klitoris.
Loven er nu sendt til en kommission, der snart vil komme med sit forslag til den detaljerede lovtekst, før den højst sandsynligt bliver endeligt vedtaget ved sin tredjebehandling.
Gambias præsident, Adama Barrow, har holdt lav profil og ikke udtalt sig. Tilsyneladende fordi at spørgsmålet er så sensitivt og deler vandene i en grad, at han nødigt vil have noget i klemme.
De traditionelt indstillede mænd og kvinder har efter alt at dømme vundet denne runde i kampen mod kvindelig omskæring.
