Irak beder USA angribe islamister fra luften

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Irak har formelt anmodet USA om at bombe ISIS, der har indtaget store dele af et nordlige Irak og rykker frem mod hovedstaden Bagdad. Senest har gruppen forsøgt at indtage Iraks største olieraffinaderi.

Irak har bedt den amerikanske regering om hjælp til at bekæmpe det sunni-islamistiske oprør, som bevægelsen Den Islamiske Stat i Irak og Syrien (ISIS) har indledt i det nordlige Irak.

Den irakiske udenrigsminister, Hoshyar Zebari, meddelte onsdag, at anmodningen var fremsendt til USA for at ”knække moralen” blandt ISIS-styrkerne, rapporterer tv-stationen al-Jazeera.

Hundredvis af mennesker er blevet dræbt af ISIS, siden den militante gruppe indledte sin offensiv i Irak. Mange af de dræbte er irakiske soldater, som gruppen har taget til fange og henrettet.

”Vi har en anmodning fra den irakiske regering om luftstyrke,” bekræfter den amerikanske forsvarschef, Martin Dempsey, ifølge britiske BBC.

Onsdag indledte den sunniislamistiske oprørsgruppe et angreb mod Iraks største olieraffinaderi i Baiji nord for hovedstaden Bagdad.

En talsmand for hæren siger ifølge flere medier, at det lykkedes at slå gruppen tilbage, men unavngivne kilder siger til nyhedsbureauet Reuters, at ISIS kontrollerer omkring tre fjerdedele af raffinaderiet.

I provinserne Diyala og Salahuddin kæmper regeringsstyrker for at slå oprørerne tilbage, efter de i sidste uge indtog byen Mosul i det nordlige Irak.

Reid afviser deltagelse

USA’s præsident, Barack Obama, mødtes onsdag med Kongressens ledere for at drøfte den alvorlige udvikling i Irak, skriver flere internationale medier.

Det Hvide Hus oplyste efterfølgende, at Obama ”reviderede vores bestræbelser på at styrke de irakiske sikkerhedsstyrkers kapacitet til at imødegå truslen fra ISIL (ISIS), herunder mulighederne for øget sikkerhedsassistance”.

Forud for mødet havde Senatets leder, demokraten Harry Reid, understreget, at han ikke på nogen måde ønsker at involvere amerikanske soldater i det, han betegner som en irakisk ”borgerkrig”, skriver BBC.

 

Se al-Jazeeras kort der viser, hvordan ISIS har tilkæmpet sig kontrollen over et stort område af Irak