På en kølerhjelm skyder en lille pige op over menneskemængden. I hånden har hun et flag, som hun flittigt svinger fra side til side i takt med den høje musik fra højtalerne. Hendes øjne er skiftevis rettet mod menneskene omkring hende og det farverige fyrværkeri, der lyser himlen op. Valgfesten hos det islamistiske parti Ennahda er i gang.
Den store menneskeskare foran partiets festlokale fejrede søndag sent på aftenen de første exit polls, der gav partiet førerpladsen ved parlamentsvalget. Her to dage efter kan partiet stadig juble. Ifølge målingerne står Ennadha til at få flest sæder i parlamentet, til trods for at det går tilbage fra 68 til 40 pladser.
Et andet sted, der er glæde, er hos partiet Heart of Tunisia, der er præsidentkandidaten Nabil Karouis parti. Det har ifølge målinger fået 33 sæder i parlamentet. Han har dermed formået at opnå to succesfulde valg til trods for, at han under begge valgkampe har siddet i fængsel mistænkt for skatteunddragelse og hvidvask. Til partiets valgfest søndag aften var det da også en noget syret oplevelse at se medlemmer af partiet danse jublende rundt med en stor valgplakat med deres leder. Alt imens han sidder i sin fængselscelle og ikke kan få godkendt sin appel om løsladelse.
Manglende tillid til systemet skyld i lav valgdeltagelse
Mens de sidste stemmer bliver talt op, og the Independent High Electoral Commission (ISIE) endeligt kan offentliggøre et resultat, er valgdeltagelsen blevet meldt ud. Den nåede op på 41 procent ud af de syv millioner registrerede. Ved præsidentvalgets første runde i september lå den på 43 procent.
Alt taget i betragtning er myndighederne tilfredse. Den manglende tillid til systemet på grund af dårlig økonomi, korruption, høj arbejdsløshed og sikkerhedsproblemer har luret som en faktor, der kunne få valgdeltagelsen til at se endnu værre ud.
Også International Republican Institute, IRI, der har været valgobservatør ved valgene hæfter sig ved de tunesere, der rent faktisk vælger at stemme.
I andre lande i bliver folk dræbt for at kræve basale rettigheder, men i Tunesien stemmer folk, siger lederen af en gruppe valgobservatører.
Foto: Christina Nordvang Jensen.
“Tunesien er dette ene lysende eksempel på demokratiske fremskridt i regionen. I andre lande bliver folk dræbt for at kræve basale rettigheder, men i Tunesien stemmer folk. Undersøgelser viser, at hvis der er fire valg over en periode på 12 til 14 år og en forandring i de politiske partier mindst to gange, så er chancerne for, at demokratiet slår rødder, meget høje,” siger Andrew Natsios, der har ledet delegationen, i en pressemeddelelse.
Dykker man ned i tallene afslører det dog et noget trist billede for deltagelsen blandt de helt unge. Kun omkring ni procent af de 18-25 årige har stemt. Dem, jeg har talt med, der ikke har stemt, refererer til netop den manglende tillid. Hvorfor skulle de stemme, når de ikke tror på nogen af politikerne, lyder deres argument. Ungdommen er et fokus, som både myndigheder og ngo’er har arbejdet med, men der er lang vej endnu.
Vanskelig at danne regering
Næste udfordrende skridt i den politiske proces er, at det største parti – med al sandsynlighed Ennahda – skal formå at danne en regering og udpege en premierminister.
På nuværende tidspunkt ser det vanskeligt ud. Indtil videre har Heart of Tunisia og Ennahda afvist at samarbejde med hinanden. Og også andre mindre partier og uafhængige kandidater har meldt ud, at de ikke kommer til at være en del af en regering med det islamistiske parti. Det kræver 109 sæder at danne regering.
“Opgaven med at opnå en aftale om at forme en regering er meget svær og kompliceret,” siger Yamina Zoglami, der er højtstående embedsmand i Ennahda til Reuters.
Alt imens gør tuneserne sig klar til anden runde af præsidentvalget på søndag.
