Hvad gemmer sig bag dagens kalenderlåge?
Hvad gemmer sig i det nye år?
24 låger – 24 lande – 24 aktuelle udviklinger.
Er julefreden ved at sænke sig i Burkina Faso?
Af Lotte Niemann Jørgensen, U-landsnyt.dk
Halvanden måned efter den burkinske revolution fortsætter hverdagen, mens den politiske situation udvikler sig dag for dag. Dagens kalenderlåge undersøger stemningen blandt befolkningen og får Danmarks ambassadør til at se på de kommende udfordringer for Burkina Faso.
”Burkina Faso har meget hurtigt udskiftet et gammelt styre, der havde mistet forbindelsen med befolkningen. Det var ikke noget traditionelt militærkup, for den drivende kraft var helt klart en folkelig opstand. Men miltæret spillede en vigtig rolle i at sikre en nogenlunde fredelig overgang, og sidder nu med i overgangsregeringen, hvor det har fire ud af 26 poster”, siger Danmarks ambassadør i Burkina Faso, Bo Jensen, til U-landsnyt.
”Den burkinske forår”, ”et nyt Burkina er født”
Statusopdateringerne på de sociale medier glødede af håb og patriotisme i dagene efter revolutionen. Stemningen var euforisk efter at præsident igennem 27 år , Blaise Compaoré, gik af efter stort pres fra befolkningen efter at have forsøgt at ændre forfatningen, så han kunne sidde længere på magten end loven tillader.
Photoshoppede billeder af Blaise, nu omtalt som diktator frem for præsident, flygtende ud af landet på et æsel, er blevet delt tusinder af gange på Facebook. Listen af kække kommentarer til disse billeder er voksende.
Virkeligeheden meldte sig dog hurtigt igen med udgangsforbud, der mindende folk om den overhængende fare for, at situationen kunne eskalere.
Da udgangsforbuddet blev ophævet den 25. november var der fest i gaderne for burkinas ungdom. Det var den endelige forløsning på revolutionen. Nu fortsætter hverdagen.
Befolkningen har dog ikke mistet modet på trods af skiftende udmeldinger om, hvem der skal styre landet hen imod et kommende valg i november 2015.
Der er et stærkt sammenhold blandt de unge burkinere, der har taget del i revolutionen – enten ved at marchere i gaderne, rydde op, eller være aktive på de sociale medier fra Burkina eller i eksil. De står sammen som ét folk. De har en tro på, at fremtiden nok skal blive bedre.
Den politiske situation
Den politiske situation udvikler sig dog hele tiden, mens den midlertidige præsident Michel Kafando skal forsøge at lede befolkningen i samlet trop hen mod valget i november 2015.
Nyhedssiden Burkina24.com bringer historier som ”Et minde om alle vores tapre martyrer- folket glemmer jer aldrig” og minder på den måde befolkningen om den historiske begivenhed, de har været en del af.
Dog står landet stadig overfor en række overordnede udfordringer, som da Blaise sad på magten.
Bo Jensen udtaler:
”Hovedudfordringen er naturligvis at sikre gennemførsel af fredelige og demokratiske valg indenfor et år. Det kræver, at de forskellige parter i overgangsregeringen – militæret, civilsamfundet, traditionelle og religiøse ledere samt de politiske partier kan forblive enige og overlade afgørelsen til befolkningen. I den forbindelse er det naturligvis vigtigt, at militæret accepterer en normal rolle i et demokratisk samfund.”
“Den begejstring, som magtskiftet skabte, har også skabt forventninger om en masse reformer. Der er stærke fortalere for forfatningsreform, styrket indsats mod korruption, en mere ligelig fordeling af de økonomiske goder og omstrukturering af hæren; men også om undersøgelse af drabene på tidligere præsident Sankara og den kritiske journalist Norbert Zongo samt et generelt retsopgøret med Compaoré-regimet. Det kan blive vanskeligt at leve op til alle disse forventninger på en så kort periode”, tilføjer Bo Jensen.
Burkinere har en klar forventning om, at den nye regering har til ansvar at forbedre befolkningens muligheder for fremtiden. Arbejdsløsheden for den store gruppe af unge burkinere, der drev revolutionen, er et helt grundlæggende problem.
Bo Jensen fortæller, at den danske ambassade vil fortsætte med at være i tæt kontakt med flere af de NGO’er, der spillede en central rolle under revolutionen, så NGO’erne kan spille en konstruktiv rolle i overgangsfasen.
”Burkina Faso har også behov for at få økonomien på ret kurs igen. Derfor har Danmark udbetalt den sidste del af sine budgetstøtte i 2014 og i øvrigt genoptaget udviklingssamarbejdet indenfor vand, landbrug og økonomisk vækst samt god regeringsførelse”, afslutter Bo Jensen.
Julefreden har dermed sænket sig over det burkinske folk for en stund. Men de unge burkinere har store forventninger om en bedre fremtid og de higer efter at se resultater.
Du kan læse mere om Burkina Faso på http://burkinafaso.um.dk/da/om-burkinafaso
