Kærlighed på tværs af kaste kræver endnu et dødsfald

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Uroligheder brød ud i kølvandet på en ung mands død i den nordlige del af delstaten Tamil Nadu i Indien

Den 20-årige dalit (kasteløse) Gopalakrishnan havde forelsket sig i en pige fra Vanniyar kasten, skriver Times of India onsdag. Traditionelt set er Vanniyar kasten at finde nederst i kastesystemet, men dog stadig i kastesystemet og dermed over dalitterne.

Onsdag blev liget af den unge mand fundet i en mark, og dette udløste uroligheder mellem landsbyboerne og medlemmerne af Vanniyar-kasten, der både tilhører den dominerende kaste og det politiske parti Pattali makkel Katchi (PMK) – deres magt og anseelse er derfor stor – , som har en stor tilhængerskare i det nordlige Tamil Nadu.

Det er ikke usædvanligt, at der opstår vold og dødsfald på grund af uoverensstemmelser mellem kaster og familier i kærlighedsspørgsmål. Det er dog mere “normalt”, at der sker en reaktion, når skellet mellem kasterne er stor, som når en dalit finder kærligheden i de højere kaster – når foreningen anses for “uren”.

Dog kan Vanniyar-kastens reaktion ses som et forsøg på at hævde deres egen position, fordi de i lokalsamfundet er den dominerende kaste og dermed kan påtage sig “brahminkastens” adfærd og anseelse.