Gloria Garcia, bananarbejder og fagforeningskvinde er på tourné i Danmark, Belgien og Tyskland fra d. 27. april til 14. maj. COLSIBA.3F og foreningen BAV (Bedre Arbejdsforhold i den Tredje Verden) havde arrangeret møde med hende om den politiske udvikling i Honduras d. 3. maj.
Af Jesper Nielsen, Solidaritet- og bistandsteam, 3F
Under sit besøg i Danmark fortalte fagforeningskvinden Gloria Garcia om to store projekter, hun er engageret i.
Det største handler om at ændre Honduras.
“Vi vil skabe et demokrati, så vi – de fattige – kan vriste magten fra de 23 familier, der i dag sidder og fordeler samfundets rigdomme mellem sig,” sagde hun bl.a.
Det andet projekt handler om at modernisere den fagbevægelse hun har været aktiv i siden hun startede på arbejdsmarkedet.
23 FAMILIER BESTEMMER
Gloria fortæller, at det var de 23 familier, der følte deres privilegier truet af Manuel Zelayas politik, fik gennemført et statskup og sendt ham ud af landet.
Små to år efter har han stadig ikke kunnet vende tilbage.
Den politiske situation er usikker lige nu, fortæller Gloria. Den Nationale Folkelige Modstandsfront, FPRN, vil forsøge at indkalde en grundlovgivende forsamling nedefra allerede nu i juni.
– Vi ved endnu ikke helt hvordan. Pludselig har en domstol ophævet anklagerne mod Zelaya. Det gør den under pres fra regeringen for at få accepteret Honduras internationalt, men jeg kan endnu ikke sige hvad virkning det får, siger Gloria Garcia.
Hun er ikke selv med i ledelsen af den Nationale Folkelige Modstandsfront, men mest aktiv i fagbevægelsen og ”Mujeres en resistencia” (Modstandens kvinder). De har et ugentligt radioprogram i San Pedro Sula, og er med til at bryde kupmagernes mediemonopol.
TRUER TIL TAVSHED
– Min veninde fra organisationen Den Folkelige Blok, blev bortført af fire hætteklædte bevæbnede mænd for et par uger siden. De kørte hende rundt i sukkermarkerne i timevis. Hun tilbød dem alt hvad hun havde og tryglede dem om at skåne hendes liv.
Svaret var:
– Vi er ikke sendt for at røve men for at slå dig ihjel.
– Til sidst lod de hende alligevel gå. Hun er desværre så chokeret og angst at hun ikke kan hjælpe med radioprogrammet mere. Det er sådan de prøver at lukke munden på os, fortæller Gloria.
Var hun blevet dræbt ville politiet bare have sagt det var et almindeligt mord og sat det i forbindelse med den organiserede kriminalitet i landet.
Den voldelige kriminalitet er nu så høj, at Honduras har overhalet nabolandene.
MENNESKERETTIGHEDER KRÆNKES
Den værste situation er i Aguan dalen, hvor godsejeren og erhvervsmanden Miguel Facussé hersker.
Der er reelt undtagelsestilstand. Bønderne har i årevis kæmpet for retten til deres jord, men Facussé mener at have ret til samme jord. Både politi, militær og private leje-tropper har været anvendt mod bønderne. Man beskylder bønderne for at forberede væbnet kamp, men de har kun macheter. Politiet har under razziaer anbragt våben hos nogle af dem, som de så har brugt som bevis.
FØLER SIG OVERSET
I de internationale medier er Honduras blevet usynlig, selvom befolkningen slås for demokrati på samme måde som i arabiske lande.
“Mange vil gerne have os til at glemme statskuppet i 2009 og tro at landet har en normal demokratisk regering. Men modstanden og kampen for demokratiet fortsætter,” fortæller Gloria. Regeringen går nøjagtig så langt som de kan for at gøre oppositionen tavs uden at der igen kommer internationale fordømmelser.
SVAG FAGBEVÆGELSE
Fagbevægelsen i Honduras er svag, kun 8 procent er organiseret, og organisationsprocenten er lavere i den private sektor end i den offentlige.
Alligevel spillede fagbevægelsen en nøglerolle i modstanden mod statskuppet. Det var lærerne, bryggeriarbejderne og de mest bevidste faglige organisationer der straks gik i gang med at udvikle informations og forsyningskanaler og organisere modstanden.
Det er netop derfor den nuværende regering går efter at svække fagbevægelsen endnu mere.
“De har gennemført en reform af arbejdsmarkedslovene, som gør det næsten umuligt at organisere sig selvom vi formelt har ret til det. Bl.a. kan arbejdsgiverne nu ansætte arbejdere for nogle få timer ad gangen. Det var ikke muligt tidligere. De midlertidigt ansatte har aldrig kunnet organisere fagforeninger på virksomhederne. Mindstekravet i loven er 30 fastansatte,” siger Gloria Gracia.
EFTERLYSER STÆRK FAGBEVÆGELSE
Gloria Garcia anser en styrket fagbevægelse for at være nøglen til fremgang i kampen for demokrati, mod fattigdom, mod ødelæggelse af miljøet og arbejdernes helbred, mener Gloria.
“Selv de rettigheder vi har efter loven, kan vi kigge langt efter, hvor der ingen fagforening er,” gentager hun flere gange.
“Myndighederne har ingen vilje til at håndhæve lovgivningen. Vi har virkelig brug for en forandring af vores land. Derfor må vi have omdannet vores virksomhedsfagforeninger til en branchefagforening. Så vi kan stå sammen og folk kan melde sig ind selv om de kun er i midlertidige job,” siger Gloria Garcia.
DANMARK SOM INSPIRATION
Selvom forskellene er store, føler Gloria at honduranerne kan hente inspiration i Danmark. Hun hæfter sig især ved den politiske inspiration fra besøget. Enheden om at præsentere ét samlet politisk alternativ til den højreorienterede regering synes hun er ligeså vigtigt i Honduras som i Danmark. Hun mener det er vejen frem for at erobre regeringsmagten i hendes eget land.
“Det er mit indtryk at I også bliver ramt af multinationale selskabers udnyttelse selv om det ikke er så synligt her. Fagbevægelsens sammenhold på tværs af landegrænserne er lige så vigtig som den nationale,” slutter Gloria.
Gloria Garcia er bestyrelsesmedlem i fagforbundet FITH og arbejdsmiljøsekretær for bananarbejderne i Honduras og i koordineringen af Latinamerikas banan- og agroindustrielle fagforeninger,
