Kommentar af Nynne Nørgaard, medicinstuderende
Tænk hvis du skulle vente så lang tid på en akut blindtarmsoperation, at din blindtarm nåede at sprænge inden du kom på operationsbordet. Tænk hvis skudofre var normale patienter på skadestuen. Tænk hvis en peberspray var lige så almindelig i din håndtaske, som din Iphone.
Eller tænk hvis du ikke kunne cykle på arbejde på grund af risiko for at blive overfaldet. Sådan er virkeligheden i Cape Town i Sydafrika, hvor jeg arbejdede fire måneder på et offentligt hospital.
Ekstrem ulighed er hverdag i Cape Town. Det har medført høj kriminalitet, høj arbejdsløshed og stor fattigdom.
Undersøgelser viser, at ekstrem ulighed hæmmer økonomisk vækst, er forbundet med øget kriminalitet, skader ligestilling og skaber ulige adgang til sundhed og uddannelse.
Lande med stor ulighed klarer sig dårligere på samtlige velfærdsparametre. Yderligere er der en positiv sammenhæng mellem lighed og økonomisk vækst.
Den enkelte borger, samfundet og erhvervslivet vil således have mest gavn af en mere lige verden. Vi skal derfor sammen arbejde for større global lighed, hvilket både vil være med til at øge økonomisk vækst og reducere fattigdom globalt.
I Danmark har vi stor lighed. Det betyder, at vi har en høj grad af sikkerhed og stor sammenhængskraft.
Danmark er et af de mest lige samfund i verden, hvilket har medført, at vi er et af de rigeste lande. Lighed medfører sikkerhed, mens stor ulighed medfører kriminalitet og usikkerhed.
Det bør således – uanset politisk holdning, religion, hudfarve, køn – være i alles interesse at bekæmpe denne ulighed, da ulighed ikke kun skader økonomisk dårligt stillede, nej, ekstrem ulighed påvirker os alle negativt.
De 85 rigestes svimlende formue
I dag ejer de 85 rigeste mennesker i verden lige så meget, som de fattigste 3,5 milliarder tilsammen.
Som systemet er nu, er det de enkelte lande, der står tilbage med de store økonomiske udfordringer, mens store dele af erhvervslivet og enkelte privatpersoner bliver endnu rigere.
På grund af skattely og kapitalflugt bliver gælden offentliggjort, mens formuen bliver privatiseret, og det er således staten, der står tilbage med regningen.
Der er et fælles globalt ønske om at bekæmpe fattigdom, jævnfør FN’s Millennium Development Goals (2015 Målene), som omfatter otte delmål for bekæmpelse af fattigdom, sult og sygdom, som alle verdens lande er blevet enige om.
Disse mål skal revurderes i år 2015, hvilket gør, at vi netop nu har muligheden for at påvirke den danske regering og derved det internationale samfund til at sætte skarpt ind overfor ulighed.
Vi er nødt til at gøre noget ved den ekstreme globale ulighed for, at vi kan gøre noget ved fattigdom. Så kære politikere ulighed er ikke et sundhedstegn, uinteressant eller lige meget – det er ekstremt vigtigt og kampen imod ulighed bør have top prioritet.
Intelligent regulering er nødvendig, for ellers vil den ekstreme ulighed fortsat eksistere og eskalere, og medføre enden på vores velfærdssamfund.
Den skandinaviske velfærdsmodel med høj progressiv beskatning, økonomisk udligning, socialt sikkerhedsnet og fri adgang til uddannelse og sundhed har resulteret i lav ulighed.
Derfor bør vi i særlig grad værne om og udvikle vores velfærdssamfund, da det er grundlaget for Danmarks økonomiske velstand.
Virksomhedernes skattely
Når nu det viser sig, at ekstrem ulighed har en negativ påvirkning på verdenssamfundet og dets borgere, hvorfor er der så ikke mere fokus på ulighed i verden og mulighederne for at ændre dette?
Det skyldes måske, at ulighed i virkeligheden udspringer af bevidste politiske og økonomiske valg. Men dette kan også ses som et positivt problem, da det giver mulighed for at ændre systemet og gøre op med den ekstreme ulighed.
En af måderne at bekæmpe ekstrem ulighed er at bekæmpe virksomheders skattely.
Hvis virksomheder betalte en reel selskabsskat og ikke udhulede udviklingslandenes økonomi med deres kapitalflugt, kunne udviklingslandene have en reel chance for at løfte deres samfund ud af fattigdom og negativ vækst.
Skatteindtægterne og den øgede kapital kunne bruges til øget social omfordeling og til at sikre fri og lige adgang til uddannelse og sundhed.
Hvis ulighed afhænger af politiske valg, er der kun én vej frem, og det er et folkeligt pres på vores regeringer for at ændre lovgivningen.
Skattely er en af hovedårsagerne til stigende ulighed, så vi skal have vores regeringer til at sikre globale retfærdige skattesystemer, uden mulighed for skattely – dette kunne eksempelvis ske ved at indføre en global selskabsskat, så alle lande i verdenen opkrævede samme selskabsskat.
Hvis en global selskabsskat blev indført, og alle virksomheder betalte skat, kunne man forestille sig, at selskabsskatten måske ikke behøvede at være så høj.
Hvis den ekstreme globale ulighed blev mindre, kunne min drøm være, at når jeg engang vender tilbage til Cape Town, vil min primære opgave ikke bestå i at tage mig af skudofre.
Nynne Nørgaard-Christensen (25) er medicinstuderende og igang med en uddannelse som Global Meningsdanner hos Mellemfolkeligt Samvirke.
