Kan internettet skabe lighed i indonesisk vækst?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Indonesien oplever i disse år en rivende udvikling, men som i de fleste andre udviklingslande er vækst ikke nødvendgvis lig med, at det enorme ø-riges fattigste får del i den øgede velfærd. Kan e-handel være det manglende led, der sikrer lighed i væksten?

Det folkerige asiatiske land Indonesien har over de sidste årti haft en gennemsnitlig årlig vækst i økonomien på omkring fem procent, men på trods af dette er kløften mellem rige og fattige dybere end i måske noget andet udviklingsland. 

Ifølge landets egne tal lever 28 mio., ud af en befolkning på 204 mio. mennesker, under fattigdomsgrænsen for ”basale behov”. På trods af dette har regeringen gjort det til en mærkesag at sikre højhastigheds internet til alle indonesere i 2020.

Internettet skal sikre at Indonesiens cirka 50 millioner små virksomheder kan få adgang til et voksende globalt og nationalt marked. 

Kun fem procent af disse virksomheder har i dag en hjemmeside, og de øvrige 95 pct. får derved ikke mulighed for at afsætte varer og ydelser til den voksende indonesiske middelklasse.

Den udgør nu millioner af købedygtige personer, som vurderes at forbruge for 3,5 milliarder dollars (henved 21 mia. kr.) online alene i 2015.  

Kinesiske erfaringer 

Man skal ikke langt væk for at finde inspirationen til at denne idé om internetdrevet vækst:

I de kinesiske landdistrikter har denne tilgang skabt et levegrundlag for et væld af små virksomheder og iværksættere, der ellers tidligere har været tvunget til at tage til storbyerne for at finde arbejde. 

Gennem handelsportalen Taobao, en kinesisk udgave af E-bay, kan sælgere udstille deres varer for potentielle købere, og på den måde nå et evigt voksende middelklasse, hvis købekraft er stigende.  

”Taobao er med til at skabe jobs, når folk så let kan åbne butikker på internettet” udtalte Casper Wichmann, ekspert på kinesisk e-handel sig til Danida’s magasin, udvikling, og fortsætter:

”Forbrugere ude i provinsbyerne og landdistrikterne har fået adgang til varer, som de aldrig har haft før. Nu kan de købe dem på internettet”. 

Adgangen til denne voksende pulje af forbrugere har fået investorer og iværksættere til at indse, at der også kan tjenes på en tidlig investering i Indonesiens e-handel.

Støttet af E-bay har den indonesiske virksomhed Kolabo lanceret et projekt, der tilbyder hjemmeside-hosting til små virksomheder for en lav månedligt ydelse. 

Andy Dwonch, direktør for Kolabo, skriver på virksomhedens hjemmeside:

“We do the heavy lifting for our clients to get online and successfully grow their businesses. Ultimately, our success as a company is measured by the long-term business success of our clients and the overall economic benefit to the Indonesian communities where we work”. 

De dage er forbi hvor internettet udelukkende var en luksus for dem der havde råd.

I fremtiden vil vi måske endda kunne sige, at internet ikke længere er et symbol på velstand, men i stedet fundamentet, og en nødvendig byggesten for netop denne velstand?