Industrizonerne udvikles primært til tekstil- og beklædningsindustrien, med undtagelse af Arerti industrizone, der vil fokusere på produktion af byggematerialer.
Den etiopiske regering er stærkt overbevist om, at udviklingen af industriparker er et vigtig skridt på vejen for landets udvikling og bestræbelserne på at blive en afrikanske kontinents nye vækstcenter. På en åbningsceremoni for industriparken ved byen Hawassa i denne uge, udtalte Etiopiens premierminister, Hailemariam Desalegn, at landets gunstige erhvervsklima tiltrækker et stigende antal udenlandske investorer og at industriparken i Hawassa skal ses som et af fundamenterne i Etiopiens ambition om at blive et nyt produktionscenter på det afrikanske kontinent.
Ifølge kinesiske medier har industrizonen i Hawassa, der også er bygget af kineserne, på mindre end et år tiltrukket tekstil- og beklædningsfirmaer i verdensklasse til Etiopien. En af de berømte virksomheder der har vist interesse for industriparken, er PVH, et firma kendt for mærker som Calvin Klein og Tommy Hilfiger.
Industrizonen i Hawassa, der blev bygget af China Civil Engineering Corporation (CCECC), ligger ca. 275 km syd for hovedstaden Addis Abeba. Udover opførelsen af industriparker beskæftiger kinesiske virksomheder sig med flere andre aktiviteter i Etiopien – de bygger også fabrikker, jernbaner og andet infrastruktur.
I Etiopien er man stærkt inspireret af udviklingsmodeller fra Østasien. Økonomien baseres på kombinationen af en fri markedsideologi og betydelig statslig indgriben. På magten sidder partiet Ethiopian People’s Revolutionary Democratic Front (EPRDF), som er en koalition af fire regionalt-og etniskbaserede partier. Regeringens vækstplaner fokuserer på industri, infrastruktur, udvikling i landdistrikterne og klimarobusthed og rummer blandt andet også et dæmningsprojektet på Nilen ’Grand Ethiopian Renaissance Dam’. Projektet forventes at give Etiopien en betydelig energidækning, samt fremme fødevaresikkerhed og styrke etiopisk eksport af strøm til nabolandene.
På trods af landets økonomiske fremgang udtrykker mange etiopiere dog ofte skepsis over for landets udvikling. Under de seneste års protester har etiopiere udtrykt at de ikke føler, at de drager fordel af den nuværende økonomiske politik.