Af Ida Peters, forskningsassistent
”Du kan ikke diskutere med moder jord”- det har Maldivernes præsident Mohammed Nasheed igen og igen forsøgt at gøre verden, og i særdeleshed de internationale klimaforhandlere, opmærksom på.
Forleden blev han tvunget til at gå af landets opposition, som rummer gamle anti-demokratiske kræfter. Det har betydning for klimadebatten, og især for dem der kæmper de små og ekstremt udsatte landes sag.
Maldiverne er en lille østat midt i det Indiske Ocean. De fleste af os kender landet som et luksuriøst feriemål.
For de mennesker, der lever dér, er virkeligheden anderledes barsk.
Hver dag kan de se, hvordan havet langsomt men sikkert opsluger deres haver, børne-nes legepladser og den internationale lufthavns landings-bane, som ikke bare forsyner landet med titusinder af turister, men også udgør den primære infrastruktur til at distribuere fødevarer til indbyggerne på den fjerne plet i havet.
I et land, hvor det højeste punkt er 1,5 meter over havets overflade, kan klimaforandringer, som f.eks. havvandsstigning, have fatale konsekvenser. Derfor var det oplagt, at præsident Nasheed som nyvalgt præsident i 2008 valgte at fokusere på netop dette.
Hans mod til at råbe verden op vakte opmærksomhed både indenrigs- og udenrigspolitisk, og det lykkedes ham i den grad at blive bemærket for sine tiltag.
Forleden blev han tvunget af magten af politifolk der som del af oppositionen er tilhængere af landets tidligere diktator og statsleder gennem 30 år Maumoon Gayoom. Men denne aktion underminerer ikke Nasheeds demokratiske og klimavenlige tiltag – tværtimod.
Nasheed har især bidraget til klimadebatten på tre måder:
1) Han har formået at råbe medierne op og vise klimaforandringernes alvor.
2) Han har samlet små og særligt klimaudsatte stater og givet dem en stærk stemme; og
3) han har introduceret konkrete tiltag i kampen mod klimaforandring.
Møde på havets bund
Op til klimaforhandlingerne i København i december 2009 organiserede præsident Nasheed et ministerrådsmøde på havets bund – dog med iltflasker.
Mødet resulterede i en underskrevet erklæring med krav om global nedskæring af CO2-udledning, men demonstrationen understregede også alvoren i global opvarmning for lande som Maldiverne, hvis eksistensgrundlag, deres land, svinder faretruende på grund af havvandsstigningen.
Med denne event blev konsekvenserne om en druknet stat visualiseret, og præsidenten fik efterfølgende sat gang i en væsentlig debat om strømme af klimaflygtninge, som kan komme til at påvirke hele verden.
Vi er alle ansvarlige for klimaet
Under klimaforhandlingerne i København trådte præsident Nasheed i karakter med sine passionerede indlæg, og han huskes især for citatet ”You cant argue with Mother Earth”.
Som bekendt var det ikke med til at ændre klimaaftalerne, men hans røst vakte genklang ikke bare i danske medier, men verden rundt. Han blev bemærket, ikke bare som præsident for et land, men som fortaler for alle nationer, hvis eksistens er truet af klimaforandringerne.
Hermed påtog han sig en rolle, man ikke tidligere har set i de internationale klimaforhandlinger, som i høj grad har været præget af store magtfulde landes villighed – eller mangel på samme – til at nedsætte deres CO2-udslip.
Det har for Nasheed været af yderste nødvendighed, at internationale klimaforhandlere bliver mindet om, at vi alle er ansvarlige for klimaet. Med præsident Nasheeds afgang er det nu uvist, hvem der skal holde fanen højt for de små og ekstremt klimaudsatte (ø)stater.
En CO2- neutral østat
Med præsident Nasheed i spidsen har Maldiverne som det første land nogensinde bebudet, at det vil blive CO2-neutralt i løbet af de næste ti år.
Med lanceringen af denne plan har Nasheed gjort det klart, at selv om man er en lille udviklings-østat, behøver man ikke bare vente passivt på, at de store og ’betydningsfulde’ lande får forhandlet sig frem til tiltag og løsningsmodeller.
Maldiverne blev med planen eksempel på, at man ikke nødvendigvis må påtage sig offerrollen, selv om man er ramt af andres CO2-udledning. Som CO2-neutralt land skulle Maldiverne vise, hvad man kan udrette som lille udviklingsland, udsat for ekstreme klimaforandringer.
En stærk stemme er væk
’Many strong voices’ er en organisation, der kæmper for små østaters overlevelse og velbefindende midt i klimaorkanens øje.
Som navnet signalerer, vil stemmerne stå sammen for verdens mest klimaudsatte områder for at blive hørt i de internationale klimaforhandlinger. At stå sammen giver god mening, da de mest udsatte mennesker primært kommer fra fattige lande.
Præsident Nasheed havde den stærke stemme. Med den nylige arrestordre på Nasheed er det uvist, hvad der kommer til at ske med innovative klimaplaner som disse og med den stærke stemme fra et ekstremt klimatruet land.
Men det er sikkert, at hvis Maldivernes forrige regering igen kommer til magten, ser det sort ud for landet som klimabevidst og CO2-neutralt foregangsland.
Man må så håbe, at præsident Nasheed har inspireret andre små klimaudsatte (ø)stater til ikke at lade sig tryne af store, stærke stater, og til på diplomatisk vis at råbe op om de alvorlige konsekvenser, klimaforandringerne har.
Baggrund
Mohammed Nasheed blev i november 2008 valgt til præsident ved det første demokratiske valg i landets historie. Præsident Nasheed fik overdraget en tidligere diktaturstat, der havde været ledet af den samme mand i 30 år, Maumoon Gayoom.
Nasheed har siddet i en mindretalsregering, hvor oppositionen primært tilhører den forhenværende anti-demokratiske regering.
En mærkesag for Nasheed har udover klima været kampen mod korruption. De politiske uroligheder, som førte til præsident Nasheed tilbagetræden, startede efter at Nasheed fik arresteret en højesteretsdommer fra Maldivernes straffedomstol, som skulle have nægtet at retsforfølge allierede fra korruptionssager i den tidligere Gayoom-regering.
———–
Ida Peters Ginsborg er Forskningsassistent på Dansk Institut for Internationale Studier. Hun har arbejdet for Maldivernes delegation under COP 14 og 15 og i Maldivernes Miljøministerium i Male.
Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af forfatteren.
