I samarbejde med Professionshøjskolen Metropol afholder FN-forbundet en international konference om Vestsahara-konflikten lørdag den 18. januar 2014 kl. 11.00-17.00 i København.
Vestsahara-konflikten er en konflikt, der har varet i over 38 år. FN’s mål er, at der en dag skal afholdes en folkeafstemning, der afgør om Vestsahara skal være en del af Marokko eller et selvstændigt land. Indtil da er mange menneskers skæbne usikker – for eksempel lever over 150.000 sahrawier som flygtninge i Algeriet, og der er en våbenhvile mellem Marokko og Polisario, som overvåges af FN-styrken MINURSO.
Der vil blandt andre være oplæg af disse eksperter:
– Francesco M. Bastagli, fhv. repræsentant for FN’s generalsek-retær i Vestsahara
– Kurt Mosgaard, general og fhv. chef for FN’s fredsstyrke i Vestsahara, MINURSO
– Santiago Canton, direktør for RFK Partners for Human Rights program at the Robert F. Kennedy Center og general-sekretær for Inter-American Commission on Human Rights
– Bodil Ceballos, medlem af den svenske Riksdags udenrigsudvalg for Miljöpartiet og talsperson for Riksdagens Vestsahara netværk
– Mudassar Kapur, medlem af det norske Storting for regeringspartiet Høyre
– Jørgen Estrup, FN-forbundets landsformand
Der vil også deltage repræsentanter fra begge parter i konflikten. Polisario har bekræftet, at de sender en repræsentant, og FN-forbundet er i dialog med Marokkos ambassade om repræsentation fra Marokko. Derudover forventes det, at der også vil være deltagelse af en repræsentant fra den danske regering. Programmet opdateres løbende på: http://www.fnforbundet.dk/media/78917/programme%20_%20conference%20on%20the%20conflict%20in%20western%20sahara%20_%20draft%20as%20of%2018%20december%202013.pdf
Deltagelse i konferencen er gratis, men tilmelding via NemTilmeld er nødvendig. Ønsker du at forudbestille en sandwich, koster det 50,- Det vil være muligt at købe drikkevarer. Mødesproget er engelsk.
TID & STED:
Lørdag den 18. januar 2014 kl. 11.00 – 17.00
Professionshøjskolen Metropol
Sigurdsvej 26, 2200 København N
Tilmelding: https://fnforbundet.nemtilmeld.dk/3/