Kommission skal grave i Gambias mørke fortid

yahya_jammeh_with_obamas_2014
Yahya Jammeh og hans hustru på besøg hos USA's præsident Barack Obama i Washington i 2014.
Foto: Office of the White House (Amanda Lucidon) Public Domain.
Laurits Holdt

8. januar 2019

I det lille vestafrikanske land Gambia indledte en sandheds- og forsoningskommission mandag sit arbejdet med at afdække de brud på menneskerettighederne, som foregik under tidligere præsident Yahya Jammeh regeringstid. Det skriver mediet Deutsche Welle.

Jammeh ledede landet med hård hånd fra 1994 til begyndelsen af 2017.

Kommissionen, Truth, Reconciliation and Reparations Commission (TRRC), skal forsøge at skabe klarhed om drab, tortur, forsvindinger og andre typer af overgreb, der er foregået under Jammehs styre. Arbejdet forventes at tage to år.

Kommissionen har ikke nogen magt sig selv. Men den kan anbefale, at der rejses sigtelser mod gerningsmænd og at der udbetales kompensation til ofre.

Det er akademikeren Baba Jallow, som leder kommissionen. Han er tidligere journalist i Gambia og rejste i 2000 i eksil i USA, hvor han indledte en akademisk karriere. Han blev ansat på La Salle Universitetet i staten Pennsylvania i 2015. I 2017 begyndte han ansat som gæsteunderviser på Gambias universitet, hvor han underviser i Afrikas historie.

Jammeh kom til magten ved et militærkup og kommissionen begynder sit arbejde med at afhøre personer, der deltog eller blev berørt af begivenheder omkring kuppet.

Læge sår eller sikre straffrihed?

Ideen med at lade en sandheds- og forsoningskommission grave i et lands fortid er især kendt fra Sydafrika, hvor en sådan kommission brugte flere år på at gennemtrevle sager og begivenheder fra apartheidtiden, hvor den hvide mindretalsbefolkning holdt det sorte flertal uden for politisk, økonomisk og social indflydelse.

Fortalere for denne type kommissioner fremhæver gerne, at det er en mulighed for at gerningsmænd kan lette deres hjerte og ofre kan få oprejsning og eventuel kompensation.

Andre kritiserer imidlertid, at det giver personer, der har begået drab, overgreb og terror mulighed for at slippe for straf.

Farverig præsident

Yahya Jammehs tid ved magten sluttede da et flertal af befolkningen valgte Adama Barrow som præsident i stedet. Jammeh havde dog svært ved at acceptere nederlaget, for han havde vundet de fire foregående valg.

På trods af massivt pres fra landene i regionen nægtede præsidenten at vige posten og der skulle militært pres til, før han bøjede af og drog i eksil i Ækvatorialguinea. Her opholder han sig så vidt vides fortsat.

Han førte en hård linje overfor kritikere og opposition og landet under hans styre blev betegnet som ”ikke frit” af organisationen Freedom House, der i en årlig rapport år bedømmer graden af frihed i alle verdens lande.

Flere medlemmer af oppositionen og forekæmpere for menneskerettigehder er blevet dræbt og andre er forsvundet mens de var i myndighedernes varetægt. I 2009 truede Jammeh med personligt at slå menneskerettighedsaktivister ihjel.

I den mere kuriøse afdeling kan det nævnes, at Jammeh på et tidspunkt meddelte, at han kunne helbrede aids og infertilitet.

Men på nogle områder kunne Yammeh også betegnes som progressiv. Han forbød børneægteskaber og kvindelig omskæring, fordi ingen af delene efter hans mening hørte hjemme i hverken islam – han er muslim – eller et moderne land.

Fremskridt for menneskerettighederne

Regeringen under Adama Barrow har ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International trukket landet i positiv retning, når det gælder menneskerettigheder.

For eksempel arbejder regeringen på at afskaffe dødsstraffen i landet og en række politiske fanger er blevet løsladt.

Flere journalister, der forlod landet på grund af chikane og trusler om fængsel, er vendt tilbage til landet på grund af omvæltningerne.

Regeringen har desuden annulleret Jammehs beslutning om, at trække landet ud af den internationale straffedomstol.