Kristian Jensens kommentarer til Lars Løkke Rasmussens løftebrud

18803491971_57f16980a6_b
Statsminister lars Løkke rasmussen (V), der her ses på Folkemødet 2015, er netop kommet hjem fra Malta, hvor EU har lovet mere bistand til Afrika. Samtidig vil Venstre-regeringen skære drastisk i den danske bistand til Afrika.
Foto: Venstre (CC BY-NC-ND 2.0)
Laurits Holdt

12. november 2015

Knud Vilby

Knud Vilby (født 1942) er journalist, forfatter og ind imellem udviklingskonsulent. Han har i mere end 35 år beskæftiget sig med de politiske, sociale og menneskelige forhold på det afrikanske kontinent.

Han har arbejdet på Danmarks Radio, været chefredaktør på Information, formand for Den Danske Unesco Nationalkommission og Mellemfolkeligt Samvirke samt for Dansk Forfatterforening. Han var i en periode ligeledes medlem af Danidas styrelse og har også været formand for IWGIA, International Work Group for Indigenous Affairs.

knudvilby.dk

Tidligere blogindlæg på Globalnyt

6. oktober sendte jeg statsministeren et åbent brev om 3 statsminister-løftebrud i forbindelse med regeringens udspil om nedskæringer i klimabistand og udviklingsbistand.

Lars Løkke Rasmussen (V) har ikke svaret, men folketingets udenrigsudvalg har bedt udenrigsminister Kristian Jensen om at svare på brevet. Udvalget har også spurgt udenrigsministeren, om der er faktuelle fejl i brevet.

Kristian Jensen, der også er Venstres næstformand, peger ikke i sit svar på en eneste faktuel fejl. De oplysninger, han giver udenrigsudvalget, bekræfter indholdsmæssigt to af de tre løftebrud fra Lars Løkke Rasmussens side. Det tredje løftebrud er knapt så klart.

Kristian Jensen pakker det dog lidt ind:

1. Lars Løkke Rasmussen gav i TV før valget et klart løfte om, at trods de meget store bistandsnedskæringer, som Venstre lagde op til valgkampen, ville Afrika ’samtidig’ få mere bistand. Samtidig var nøgleordet, og han sagde det som statsministerkandidat, selv om mange havde erklæret, at det er umuligt at fastholde bistanden til Afrika med de meget store nedskæringer, Venstre ønsker.

I sit svar skriver Kristian Jensen, at Afrika i 2019 forventes at få udbetalt i alt 1.773.000 kroner mod 2.285.000 kroner i 2015. Altså en halv milliard kroner mindre om 4 år end i år. Tydeligere kan det dårligt siges, at Afrika får færre og ikke flere penge. Men der er en lille krølle på tallene. I 2016 forventes Afrika nemlig at få omkring 300 mio. kr mere end i 2015. Forklaringen er alene, at en del af 2016-bistanden er bundet af så juridisk forpligtende aftaler, at regeringen ikke kan undslippe. Det er altså ikke denne regerings skyld, men den foregående SR-regerings, at der bliver en midlertidig stigning.

2. Ved COP 15 i København sagde Lars Løkke Rasmussen, der også dengang var statsminister, at udviklingslandene skal have ekstra bistand (additionel) til at finansiere kampen mod klimaændringer. Nu kommer COP 21 i Paris, og statsministeren skal atter med. Nu er der skåret voldsomt i klimabistanden, og der skæres yderligere, samtidig med at udviklingsbistanden udsættes for de største nedskæringer nogensinde.  Der er altså ikke noget ekstra, hverken på den ene eller anden konto. Tværtimod.

Kristian Jensen skriver, at Danmark er blandt de førende i den grønne omstilling. Klimaindsatser skal i dag integreres med indsatser til fattigdomsbekæmpelse, skriver han, og ”Det giver derfor ikke længere mening at tale om klimabistand og udviklingsbistand som adskilte størrelser”.

Udover at det nævnes, at der i forslaget til finanslov for 2016 er afsat 300 mio. kr til klimapuljen, er der ikke et ord om størrelsen af klimabistanden, integreret eller ikke. Hvordan kan man give ekstra midler til klimabistand, når både udviklingsbistanden og klimabistanden beskæres voldsomt? Svaret er en bekræftelse af løftebrud nummer 2.

3. Jeg skrev også, at det var et løftebrud, når regeringen skærer hundrede af millioner kroner til internationale organisationer væk allerede i 2015, selv om der for dette års vedkommende er givet klare tilsagn fra den tidligere regering. Kristian Jensen svarer blot, at man ikke bryder ”juridisk bindende aftaler”. Indirekte: Politiske tilsagn og politiske aftaler bryder man. Måske er det kun et halvt løftebrud.

Statsministeren er netop kommet hjem fra Malta, hvor man har lovet afrikanske lande mere bistand, hvis de vil tage flere afrikanere hurtigere tilbage. Men Danmark vil alene over de næste 4 år skære bistanden til Afrika ned med en halv milliard kroner årligt. Det er ikke kun de mellemøstlige nærområder, der svigtes. Det er også de afrikanske.