Der findes få steder i verden, hvor man ikke kan få en Coca-Cola. De fleste, der rejser i afrikanske landsbyer, har oplevet, at man altid kan opstøve en Coca-Cola til at slukke tørsten selv langt ude på landet.
Men i Burundi er de løbet tør for den brune sukkerdrik. Stor var min undren, da det på en pæn restaurant i Bujumbura ikke var muligt at bestille en cola. Scenariet gentog sig ved endnu et måltid, og således blev det et mysterium, jeg måtte undersøge nærmere.
Kan det skyldes et for smalt marked?
Det lokale bryggeri producerer den lokale Coca-Cola. Men mængden af fremmed valuta i Burundi er så lav, at der ikke er penge til at importere ingredienserne fra nabolandet DR Congo – derfor er produktionen gået i stå.
Jeg er langt fra økonom, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke, at det kan være meget sigende for landet, som er beliggende midt i Afrika og som regel mest udmærker sig ved at toppe fattigdomslisterne – fra bunden. Burundi er blandt de fem fattigste lande i verden.
Coca-Cola-krisen i Burundi trækker ikke de store overskrifter – men måske er der alligevel en række karakteristika, man kan udlede af situationen. Det kan for eksempel være et udtryk for landets håbløse placering på det globale marked. Langt til havet, med dårlig infrastruktur og få varer at eksportere.
Importerede varer bliver på grund af den lange transporttid for dyre for de fleste at købe. Interessen fra omverdenen er forsvindende lille – interesserne i landet er ikke-eksisterende. Der er få varer at sælge til andre lande; primært the og kaffe. For Coca-Cola er markedet i Burundi formodentlig ikke stort nok til at have nogen betydning. Købekraften er lav, inflationen er høj, og der er ingen dollars til at handle med udlandet.
Stadig lang vej til udvikling
Om et halvt år er der endda også valg i Burundi. Der meldes allerede om arrestationer af politiske modstandere. Det seneste valg i 2015 udløste en længere krise, som sendte 200.000 på flugt, og som landet stadig forsøger at komme sig over. Den nuværende præsident og regering har slet ikke formået at vende udviklingen og løfte befolkningens levestandard.
Der er lang vej for at løfte en hel befolkning ud af mange års konflikt, fattigdom og dårlig politisk ledelse. Måske er “Coca-Cola-krisen” en fjollet måde at anskue det på – eller også er det i virkeligheden meget sigende for situationen i Burundi. Jeg har i hvert fald aldrig før været i et land, hvor de er løbet tør for Coca-Cola.
Signe Lund Christensen er til dagligt kommunikationschef i ADRA Danmark
