Det store land i øst buldrer frem, overhaler os med rasende fart mens Louise og hendes journalist-kollegers ”viden om det kinesiske marked og landet i det hele taget er foruroligende begrænsede”.
Ovenstående citater er hentet fra ansøgningen og i sin essens begrundelsen for, hvorfor Louise Ravn-Nielsen fik tildelt Tuborgfondets Rejselegat på 50.000 kr., skriver journalsten.dk mandag
Hun vil bruge pengene til studier på Beijing University og på studieophold og besøg på kinesiske og danske virksomheder i landet.
Det er DJs forretningsudvalg, der har til opgave at finde en legatmod-tager. Her var der enighed om, at legatet skal tildeles Louise Ravn-Nielsen.
Tuborgfondets Rejselegat gives til en yngre journalist eller journaliststuderende, der har særlig interesse for erhvervsjournalistik. Det er anden gang, legatet uddeles i den nuværende form.
Sidste års modtager var journalist Ida Ebbensgaard fra DR, som deltog i et 7 ugers sommerkursus på Harvard University i USA.
Louise Ravn-Nielsen får overrakt legatet ved en højtidelighed i DJs forbundshus senere på foråret af DJs næstformand Fred Jacobsen og Tuborgs underdirektør, Peter Moe Ramussen.