For nylig affyrede statsministeren startskuddet til arbejdet med regeringens Afrika-plan, som skal ligge klar efter sommerferien. Men skal Danmark have nogen som helst mulighed for at styrke relationerne til det kæmpe kontinent, som i den ny geopolitisk virkelighed i stigende grad samarbejder med Rusland og Kina, er det helt afgørende, at planen bygger på de afrikanske befolkningers egne visioner.
Hvis vi fortsætter med at prædike om vores egne værdier og sætte vores egne interesser højest, vil planen hurtigt blive en fuser.
Demokrati kommer nedefra, og derfor bør det være et selvstændigt mål i Afrika-planen at styrke ligeværdige partnerskaber med civilsamfundet i Afrika. Hvis de partnerskaber, som regeringen planlægger at indgå i Afrika, skal have en reel betydning, skal de indeholde reel værdi for befolkningerne og civilsamfundet i Afrika.
Det er ikke bæredygtigt eller ligeværdigt, at vi dikterer vores egne krav til de afrikanske regeringer i en topstyret dialog. Regeringer, statslige institutioner og den private sektor kan ikke alene løse de store globale udfordringer som stigende fattigdom og klimaforandringer.
En central styrke ved at samarbejde med civilsamfundsorganisationer er, at de kan repræsentere verdens fattigste og mest Danmark skal forbedre samarbejdet med marginaliserede grupper som kvinder og minoriteter og skubbe på for, at de engageres i vigtige beslutningsprocesser relateret til eksempelvis klima, udvikling og god regeringsførelse.
Globalnyts nyhedsbrev: Få vores vigtigste historier i din indbakke to gange om ugen
Med sådanne ligeværdige og folkelige partnerskaber kan Danmark være med til at sikre demokratisk repræsentation i beslutningsprocesser. Desuden er civilsamfundet også en oplagt indgang i autoritære lande, hvor den danske regering hverken har en dialog eller ønsker at støtte styret. Den demokratiske forandringskraft ligger i de folkelige partnerskaber, som derfor er nøglen til et fremtidigt samarbejde mellem Danmark og Afrika.
Bekæmp ulighed
Vil vi undgå de trusler, der følger med markant ulighed, f. eks. antidemokratiske strømninger og migration, bør det være en topprioritet at udvikle en strategi for at reducere den enorme ulighed. Ulighed er rod til meget ondt. Både for den enkelte, idet ulighed skaber fattigdom, men også for samfundet, da konflikter og polarisering næres af voldsom ulighed.
Særligt den økonomiske ulighed bør være et centralt fokuspunkt, men også ulighed i magt, sundhed og uddannelse og ikke mindst klimaulighed bør adresseres i planen.
Klimaindsatser og deres finansiering bør også stå helt centralt i Afrika-planen, for det kræver betydelig finansiering at indfri klimamålene i Paris-aftalen. Det er afgørende, at denne finansiering kommer fra de rigeste lande, som i mange år har tjent penge på at udlede drivhusgasser, mens verdens fattigste rammes hårdest af klimaforandringerne.
Hvis vi fortsætter med at prædike om vores egne værdier og sætte vores egne interesser højest, vil planen hurtigt blive en fuser.
Lars Koch, Oxfam
Danmark bør af denne grund prioritere partnerskaber med fokus på klimaindsatser og særligt i de lande, hvor der kan leveres konkrete resultater. Danmark kan faktisk gøre en stor forskel gennem innovativ finansiering, hvilket også blev foreslået af de afrikanske lande selv på det afrikanske klimatopmøde i Nairobi i september. Det kan eksempelvis være gennem en skat på flyrejser og shipping, hvilket også er blevet foreslået af FN’s generalsekretær.
For at nå klimamålet i Paris-aftalen er det nødvendigt at prioritere finansiering af klimatilpasning samt tab og skader langt højere end tilfældet er i dag. Ifølge Paris-aftalen skal der nemlig være lige finansiering mellem klimatilpasning og grøn omstilling, men dette mål er i dag langt fra indfriet. Den kroniske underfinansiering af klimatilpasning betyder, at alt for mange mennesker mister livet som følge af klimaforandringerne.
Den gode nyhed er, at vi har pengene til af rette op på den globale klimauretfærdighed. I Oxfam har vi dokumenteret, at den globale elite er blevet markant rigere i de seneste år. Faktisk kunne de 3.300 milliarder dollars, de er blevet rigere, næsten finansiere alle verdensmålene.
Derfor er det vigtigt, at politikere i hele verden begynder at arbejde seriøst med en bedre omfordeling af velstanden i verden, herunder en formueskat til at finansiere bekæmpelse af klimakrisen og fattigdom.
Lars Koch er generalsekretær i Oxfam Danmark
