Skovene i det sydøstasiatiske land Cambodja bliver fældet i et rasende tempo. Tabet af regnskov skyldes blandt andet illegal skovhugst – at skovhuggere trænger ind i de beskyttede skove og fælder træerne ganske ulovligt, transporterer stammerne til landets grænser, hvor det verificeres, inden det sendes ud af Cambodja, hvor det markedsføres som lovligt tømmer.
Bare i 2019 forsvandt mere end 7.500 hektar af regnskoven Prey Lang i det nordøstlige Cambodja – der blev fældet et areal svarende til en olympisk fodboldbane hver time, viser en monitoreringsrapport fra februar 2021 udgivet af Prey Lang Community Network (PLCN). Prey Lang skoven er den største stedsegrønne regnskov i Sydøstasien, og den dækker omkring 500.000 hektar og er en del af fire forskellige provinser.
Aktivister i PLCN kæmper for at stoppe den triste udvikling. Gruppen består primært af den etniske minoritet Kuy, som bor i Prey Lang skoven i det nordøstlige Cambodja, men medlemmer af den nationale etniske gruppe Khmer er også aktive i gruppen, som består af cirka 400 aktivister, hvoraf 100 af dem er meget aktive. Mere end 250.000 mennesker bor i nærheden af regnskoven.
Ida Theilade er biolog og botaniker fra Københavns Universitet og har i mange år har arbejdet med involvering af lokale og indfødte befolkningsgrupper i både overvågning og beskyttelse af økosystemer. Hun mener, at det netop er indfødte og lokale befolkningsgrupper, der er nøglen til bevaring af regnskoven i Cambodja – og resten af verden. Derfor har hun i samarbejde med organisationen Danmission udviklet en app, som de indfødte og lokale i PLCN-gruppen bruger til at monitorere den illegale fældning af skoven.
Denne artikel dykker dybere ned i problematikken om afskovning af Prey Lang skoven i Cambodja og forsøget på at bevare skoven gennem et samarbejde med den lokale aktivistgruppe PLCN, som sammen med Københavns Universitet og Danmission måske har knækket koden til skovbevaring.
Afskovningen af Prey Lang
Først må vi kigge nærmere på problemet med illegal fældning af træer i skoven.
Ida Theilade har speciale i bevaring af biodiversitet i tropiske skove, og hun beskriver afskovning som, at man fuldstændig konverterer, hvad der var naturskov, til landbrug. Det kan være, at man vil bruge landbrugsarealet til plantager, kvægdrift eller energiprojekter som dæmninger og vindmølleparker.
Første skridt mod afskovning er som regel skovhugst, forklarer Ida Theilade: ”Man går ind og henter økonomisk værdifulde tømmerarter. Det kan for eksempel være træarter, som markedsføres som teak, der er populært andre steder i verden.”
Harpikstræer af familien Dipterocarpaceae er også af høj værdi for skovhuggerne. Træerne er en biologisk nøgleart, da de producerer en masse frø, som er vigtigt føde for vilde dyr. De store harpikstræer er også hjem for blandt andet næsehornsfugle, som er truet af fældningen af regnskov. Derudover har træerne kulturel og spirituel værdi for landsbysamfundene i nærheden af skoven, hvilket er årsagerne til, at de lokale og indfødte er interesserede i at bevare regnskoven, forklarer Ida Theilade.
Stort set alle husholdninger i nærheden tapper træerne for harpiks, som de sælger på markedet. Hver familie kan have flere tusinde harpikstræer, som resten af samfundet er klar over, tilhører den bestemte familie. For 80 procent af husholdningerne er harpikstræerne deres eneste indtægtskilde, fortsætter Ida Theilade. Det gør træerne til en kulturel nøgleart, hvilket skovhuggerne er særdeles bevidste om:
”Vi kan se, at de illegale tømmerfirmaer er begyndt at fjerne harpikstræerne først, for så ved de, at de lokale ikke går i skoven mere – og så er der ikke så mange protester mod illegal skovhugst eller så mange øjne, der ser, hvad der foregår og dokumenterer det. Så det er en uhyggelig og meget strategisk udvikling,” siger Ida Theilade.
MONDULKIRI, CAMBODIA – 2002/05/01: Ply Ch’hroeut collects resin from one of his trees. Pnong families will have a number of trees scattered over the countryside from which they collect the resin. They use no maps and so must remember the location of each tree.\Deep in the forests of eastern Cambodia, the Pnong people live hours from roads and other towns, and far from the lifestyles of the rest of the world.. (Photo by Jerry Redfern/LightRocket via Getty Images)
Naturressourcerne er en del af politisk magtspil
År 2016 er essentielt, da der blev fældet rekordmange træer i Prey Lang skoven det år. Ifølge PLCN’s rapport fra februar 2021 blev der ryddet mere end 10.000 hektar skov bare i 2016. Det er det største tab af skov mellem 2000 og 2019, hvor der i alt forsvandt mere end 100.000 hektar.
Den monumentale fældning af træer i Prey Lang hænger sammen med regeringsmagten Cambodian People’s Party (CPP) med Hun Sen i spidsen, som ifølge Ida Theilade fældede en masse træer i regnskoven for at kunne finansiere stemmer til valget i 2018.
CPP var ikke særlig populære i 2016, da befolkningen var utilfredse med regeringsmagtens udnyttelse af landets naturressourcer, og paradoksalt nok har styret i Cambodja ”altid finansieret sig selv og deres magtbase ved at stjæle landets naturressourcer,” siger Ida Theilade. Tiden op til valget i 2018 var ingen undtagelse, for ”det er dyrt at vinde et valg, når man skal betale sig vej, og her er naturressourcer en mulig indtægtskilde. Derfor går det ekstra hårdt ud over skovene i valgår,” forklarer Ida Theilade.
I 2019 blev der ifølge PLCN’s rapport fældet træer svarende til mere end 7.500 hektar skov i Prey Lang. Det var en stigning på 73 procent i forhold til 2018. Eksplosionen i illegal fældning skyldes, at PLCN fik sværere og sværere ved at patruljere i skoven, og i 2020 fik de forbud mod at gå ind i skoven. Forbuddet kom ifølge Ida Theilade som en reaktion på, at PLCN blev en af de førende miljøgrupper i landet og havde forholdsvis stor succes med deres skovpatruljer:
”Det er oftest dem, der citeres i medierne. Derfor tror jeg, at styret syntes, at de blev nødt til at slå ned på det her,” siger hun.
Risici ved at være skovaktivist
At naturressourcerne er så stor en del af det politiske magtspil i Cambodja, betyder også, at det ikke er ufarligt at være skovaktivist i Prey Lang skoven. Ernst Jürgensen, der har været landerepræsentant for Danmission i Cambodja og boet i landet i over 14 år, fortæller om flere episoder, hvor aktivister er blevet truet, arresteret og endda forsøgt myrdet for deres arbejde i Prey Lang.
På nuværende tidspunkt er der ikke nogen aktivister fra PLCN fængslet i Cambodja, men aktivisten Chan Thouen blev sidste år mistænkt for mordforsøg på en person fra regeringens militær. Chan Thouen mødte nogle illegale skovhuggerne i Prey Lang og tog et billede af transporten af det træ, de netop havde fældet. Han blev angrebet af nogle militærfolk, der var til stede, da han vil tage billederne, og har nu en betinget dom på to års fængsel – dog ikke for mordforsøg men for vold. Siden episoden har han gemt sig, mens han overvejer, om han skal anke dommen, fortæller Ernst Jürgensen.
Tidligere i år og sidste år blev fem aktivister i PLCN arresteret, men de blev relativt hurtigt løsladt. I 2015 var det dog lige ved at gå helt galt, da en aktivist fra PLCN blev angrebet om natten, da hun var på patrulje med netværket. Phan Sopheak lå og sov i en hængekøje i skoven men vågnede ved, at nogen slog hende med en økse, som ramte hendes fod og gav et kraftigt brud.
”Vi tror, at de er gået efter hovedet, men det skete om natten, så de har simpelthen ikke kunnet se, hvor hendes hoved og hendes ben var. Det var tilfældigt, at det var foden, det gik ud over,” siger Ernst Jürgensen.
Læs også: Macheteangreb på prisvindende cambodjansk aktivist del af stigende vold mod miljøaktivister
Derfor er organisationen også utrolig forsigtig, når den træffer beslutninger om aktioner eller udtalelser, som den planlægger strategisk. For eksempel har PLCN ikke nogen leder, da det mindsker risikoen for arrestation og forfølgelse.
”De er enormt gode til at stikke fingeren i jorden og vurdere, hvad de som netværk kan gøre nu, og hvad det er bedre at gøre senere. De er meget taktisk og strategisk dygtige,” siger Ernst Jürgensen, som forklarer, at Danmissions rolle blot er at understøtte PLCN i de beslutninger, som medlemmerne måtte træffe, og bidrage til, at de kan eksekveres.
Tiltag for at standse afskovningen
Allerede i 2013 tager seniorrådgiver i Danmission og tidligere landerepræsentant i Cambodja, Ernst Jürgensen, kontakt til Ida Theilade fra Københavns Universitet.
Ernst Jürgensen er bekymret for udviklingen i Cambodja. Mange af de fattigste lokale og indfødte fordrives fra deres jord og levegrundlag af for eksempel generaler i hæren eller multinationale firmaer med forbindelser til regeringstoppen.
Danmission vil gerne gøre noget for at hjælpe de folk, der fordrives, og sammen med Københavns Universitet og PLCN i Cambodja strikker de en ansøgning sammen til Danidas pulje for innovative partnerskaber.
De søger om midler til at udvikle en app, der kan hjælpe lokale og indfødte med at monitorere illegal skovhugst i deres lokalområde for at standse afskovningen. Allerede året efter kan projektet starte. Projektet finansieres i begyndelsen af Danida og senere af midler fra en privat fond i USA og med hjælp fra organisationen Earth Journalism Network og Article 19, som er en britisk menneskerettighedsorganisation.
I 2015 er den første prototype på appen klar, og den testes i Prey Lang skoven, hvor fire forskellige provinser møder hinanden, så flest muligt kan deltage i testningen.
Appen er siden hen blevet opdateret otte gange, og den kan nu langt mere end blot monitorere illegal fældning af træer i skoven. Aktivisterne i PLCN kan nu dokumentere præcis hvilken træart, der er fældet, hvornår og med hvilket udstyr. Derudover kan de dokumentere tab af biodiversitet eller tegn på klimaforandringer og diverse interaktioner med myndighederne, når de for eksempel afholder et møde med dem, indsender en rapport eller hvis de trues eller arresteres.
”Det handler om at få de lokales blik på forandringerne. De er jo de første til at se de små forandringer, som for eksempel om en flod er tørlagt en måned tidligere, end den plejer. De små forandringer i rytmen i året i vand, planter eller afgrøder,” beskriver Ida Theilade.
På nuværende tidspunkt støttes projektet også af EU, som har givet en femårig bevilling, hvor projektet i samarbejde med EU’s forskningscenter i Milano bruger billeder fra EU’s satellitter til at monitorere forandringer i skoven både fra luften og på jorden.
Satellitterne tager konstant billeder af regnskoven, og et hold af forskere fra EU’s Joint Research Center analyserer billederne. Aktivisterne i PLCN bidrager til overvågningen af illegale aktiviteter ’on the ground’, og de tager blandt andet ud og patruljerer, hvis forskerne i Milano får øje på ændringer i skoven gennem satellitterne, som PLCN kan tage ud og verificere. Patruljerne verificerer, om satellitterne har opfanget illegal skovhugst, om der er tale om et naturligt træfald eller et skydække, der har forvirret satellitten.
”Det gør selvfølgelig også, at overvågningen bliver bedre. Vi kan hurtigere se ændringer, og jo bedre algoritmerne i satellitforskningen bliver, jo hurtigere kan vi se den illegale fældning, og jo hurtigere kan vi tage ud og måske stoppe det,” siger Ida Theilade.
Da aktivisterne i PLCN i på nuværende tidspunkt ikke har adgang til skoven, kan de ikke monitorere den illegale skovhugst, som kan foregå uden indblanding eller dokumentation af hændelserne.
Aktivisterne er nødsaget til at holde sig uden for skoven, de holder vagt ved vejene, hvor det ulovlige tømmer transporteres ud. Her kan aktivisterne konfiskere tømmeret og det udstyr, skovhuggerne eventuelt skulle have med ud fra skoven, og overdrage det beslaglagte til de lokale myndigheder.
Dog bliver udstyret ofte i skoven, hvor der fældes endnu flere træer, og aktivisterne kan derfor ikke konfiskere kædesavene, siger Ernst Jürgensen. Og det er problematisk ifølge både Ernst Jürgensen og Ida Theilade, som er fælles om at mene, at de lokale og indfødte spiller en central rolle i bevaringen af Prey Lang.
”Hvis man vil bevare noget, er man nødt til at arbejde med de lokale”
Det er Ida Theilades indstilling til bevaring af økosystemer i tropiske regnskove, og det er også den erfaring Københavns Universitet og Danmission har gjort sig i deres samarbejde med PLCN. Projektet bygger på den forståelse, at indfødte og lokales viden er essentiel i bevaringen af naturressourcer – derfor hviler projektet på to ben:
Et forskningsben, hvor PLCN er med til at træne algoritmerne i EU’s satellitter til at kunne detektere illegal skovhugst, som kan bruges i andre regnskove som Amazonas eller i DR Congo og dermed have politisk værdi internationalt.
Og et ben, der støtter PLCN og viser, hvad indfødte og lokales viden også kan bruges til lokalt, forklarer Ida Theilade. ”For eksempel kan PLCN’s dokumentation bruges til at vurdere, hvorvidt de store internationale selskaber skal sættes på sanktionslister for deres ulovlige handel.”
Ida Theilade påpeger også, at den cambodjanske regering erklærer flere naturområder i landet for beskyttede områder. De er vokset fra 20 procent beskyttede områder til 40 procent på kort tid, hvilket ”er noget nær verdensrekord,” siger Ida Theilade. Problemet er bare, at de beskyttede skove ikke nødvendigvis er beskyttet i den forstand, at der ikke foregår afskovning.
”Al vores forskning tyder på, at det er en måde at monopolisere skovressourcen på, for lige så snart, det bliver et beskyttet område, bruger man det greb, at lokale eller indfødte ikke længere må komme ind i skoven, da myndighederne tager over, og så går den industrielle afskovning og tømmerhugst i gang. Det er myndighedernes strategi for at tiltage sig rettighederne til ressourcen og ekskludere lokale og indfødte folk,” siger Ida Theilade.
Hun peger også på, at mange store donorer er meget villige til at betale til de beskyttede områder, fordi de gerne vil bevare biodiversiteten – det er bare desværre ikke det, der sker, når et område erklæres beskyttet.
”Det bliver ikke verdens autoritære styreformer, der redder verdens biodiversitet. Hvis man vil bevare noget, er man altså nødt til at arbejde med de lokale. Så der er et kæmpe mismatch mellem, hvor den internationale støtte går hen, og hvem der er bedst til at bevare skoven. Det tænker jeg også, at det her projekt kan være med til at vise,” afslutter Ida Theilade.
