Magtskifte i Colombia

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

På trods af tilstedeværelsen af 16 stats- og regeringsledere og en enkelt kronprins ved indsættelsen af Juan Manuel Santos som ny præsident i Colombia, stjal en sidste øjebliksgæst, Venezuelas udenrigsminister Nicolas Maduro, opmærksomheden, fortæller BBC Mundo lørdag.

Ingen havde ventet, at Maduro ville deltage i indsættelsesceremonien lørdag, da Venezuela for knap to uger siden brød de diplomatiske forbindelser med Colombia på grund af den afgående præsident Álvaro Uribes gentagne beskyldninger om, at oprørsbevægelsen FARC havde træningslejre i Venezuela.

Efter et møde med Brasiliens præsident Lula da Silva og generalsekretæren i UNASUR (unionen af nationer i syd) Argentinas tidligere præsident Néstor Kirchner, meddelte Venezuelas præsident Hugo Chávez fredag, at Maduro ville deltage og Lula da Silva forsøge at mægle under sit besøg i Colombia.

Fredag mødtes de to fredsmæglere med Colombias kommende præsident Juan Manuel Santos. Bagefter deltog de i en afskedsmiddag for landets præsident i 8 år, Álvaro Uribe.

Det er en kendt sag, at Uribe og Chávez hader hinaden, og det er ikke første gang, at de to præsidenter har raslet med våbnene. Om det bliver bedre med Santos i spidsen for det sydamerikanske land er tvivlsomt. Den nyindsatte præsident var forsvarsminister i Uribes regering og som sådan ansvarlig for bombardementet af en FARC-lejr i Ecuador i marts 2008 og colombiansk militærs indtrængen i Venezuela.

I sin afskedstale til colombianerne undskyldte Uribe for de fejl, han måtte have begået i sin regeringstid, men han fremhævede samtidig de fremskridt, han havde opnået, skriver Pulsar, de latinamerikanske lokalradioers nyhedsservice fredag.

Den afgående præsident understregede, at han ”har lagt tre frø”, som vil føre til en bedre fremtid for Colombia. De er ”demokratisk sikkerhed”, ”jobskabende investeringer” og ”sociale sikkerhedsnet”.

Uribes understregning af de sociale fremskridt står i kontrast til en fattigdomsrapport, som MESEP (Missionen til undersøgelse af forbindelsen mellem beskæftigelse, fattigdom og ulighed) offentliggjorde i april. Den fortæller, at 20 millioner colombianere lever i fattigdom.

MESEP er en privat tænketank etableret af colombianske eksperter. Deres undersøgelser støttes af blandt andet Verdensbanken og ECLAC.