I kølvandet på den succes som de asiatiske tigerøkonomier som Taiwan, Singapore, Sydkorea og Hong Kong oplevede i det sidste halve århundrede, forventede mange, at lande som Thailand, Indonesien, Filippinerne og Malaysia skulle følge trop og blive de nye tigerøkonomier. Disse lande mangler dog stadig at nå samme niveau af udvikling og indkomst. I Sydøstasien er det kun Singapore og Brueni, der overgår Malaysia, når det kommer til BNP per indbygger.
I dag har landet det højeste indkomst per indbygger, højeste forventet levetid, højeste uddannelsesniveau og er kommet længere med fattigdomsbekæmpelse sammenlignet med lande som Thailand, Indonesien og Filippinerne. Ekstrem fattigdom i landet var så godt som udryddet efter de første 50 år af landets levetid.
Malaysia er det land ud af de fire, som kommer tættest på at opnå status som højindkomstland, og regeringen har da også som vision, at landet skal opnå dette inden 2020. Ifølge Verdensbanken er et land et højindkomstland, når indkomst per indbygger ligger på mellem US$6.700–15.000. I Malaysia’s tilfælde vil dette kræve en årlig vækst i bruttonationalindkomst (GNI) på 6% årligt frem til 2020, hvilket er meget ambitiøst, men landet har dog historisk oplevet nogle imponerende vækstrater.
Kilde: Verdensbanken
Ifølge et studie foretaget af Verdensbanken er sandsynligheden for at et tidligere udviklingsland opnår status som højindkomstland dog yderst lille, og ud af de 167 lande i studiet er det kun 9 lande, der har formået det siden 1970. I forhold til de andre 3 ”nye” tigerøkonomier som Thailand, Indonesien og Filippinerne og andre vækstøkonomier har Malaysia umiddelbart haft en række fordele i forhold til økonomisk udvikling, når det kommer til faktorer som naturressourcer som olie, gas og palmeolie. Malaysia er verdens andenstørste producent af palmeolie efter Indonesien, og siden 1970’erne har landet været afhængigt af olie-eksport gennem det statsejede firma olieselskab Petronas.
Malaysia er også et politisk stabilt land.
Denne politiske stabilitet er på trods af, at landets befolkning er en blanding af etniciteter og religioner med Malay-folket, som udgør majoriteten og med et kinesisk og indiske mindretal, der udgør henholdsvis ca. 23% og 7% af malaysiske statsborgere.
Den berømte New Economic Policy fra 1970 lagde grundstenen til et politisk system, der lige siden har positivt forskelsbehandlet Malay-folket over kineserne og inderne, når det kommer til alt lige fra økonomi, jobs, uddannelse osv., men landet har bl.a. på grund af de imponerende økonomiske vækstrater og øget rigdom formået at holde landet politisk stabilt.
Mange vurderer, at Malaysia har forudsætningerne for at blive et højindkomst land. Ifølge studier foretaget af Verdensbanken og IMF skal der dog strukturelle reformer og større fokus på innovation til, hvis landet skal udvikle sig længere ud af den internationale værdikæde og slippe ud af ”middelindkomst-fælden”.
”Middelindkomst-fælden” er et term, der dækker over den lange række af vækstøkonomier, som finder sig selv fanget på et bestemt udviklingsstadie. Grundet øget rigdom, stiger lønninger i et land, og dette svækker et lands konkurrenceevne, da priser på eksportvarer stiger. Hertil kommer, at landet ikke kan konkurrere i at producere varer, der er lige så teknisk udviklede og højere oppe af værdikæden som andre højtudviklede lande.
Malaysia lader til at være fanget i denne ”middelindkomst-fælde” og ifølge IMF og Verdensbanken altså behov for en yderligere udvikling af fremstillingsindustrien, hvis Malaysia skal konkurrere med højtudviklede lande, når det kommer til produktionseffektivitet, teknologisk formåen og know-how. Fremstillingsindustrien i Malaysia, som udgør 40% af BNP, gør sig især indenfor fremstilling af elektroniske komponenter. Med hensyn til råstoffer, så er Malaysia en af verdens største eksportører af tin, gummi og især palmeolie, hvor landet er verdens andenstørste producent efter Indonesien.
Tidligere har en meget stor del af offentlige indtægter kommet fra olie-eksport, hvilket har ført til følsom valuta især efter det globale fald i oliepriser de senere år. Regeringen har dog reageret på dette og bl.a. indført General Service Tax (GST) på varer for at reducere offentlige underskud.
Arbejdet med at udbygge og forbedre den offentlige sektor fremhæves af analytikere fra IMF og Verdensbanken som vigtigt for landets videre udvikling og især udbygning af velfærdssektoren til at understøtte de svageste i samfundet og arbejde med at bekæmpe den voksende ulighed i landet. Herudover kæmper Malaysia med massive korruptionsproblemer, som tidligere har ramt de internationale nyheder med præsident Najib og 1MDB-skandalen.
Se tidligere Globalnyt artikel om 1MDB-sagen her
På trods af disse problemer og selv hvis landet ikke når at opnå højindkomst status inden 2020, så kan landet dog stadig på trods af dets problemer bryste sig af at have opnået en økonomisk fremgang og udvikling i de sidste 54 år som mange andre vækstøkonomier kun tør drømme om. Tillykke med fødselsdagen Malaysia!