”De oprindelige folk ved ikke, at de bliver undertrykt. Det er en meget stille undertrykkelse.”
I den forgangne uge var befolkningsaktivisten, 29-årige Junia Anilik, i Danmark for at tale til den danske ungdom om klima og vigtigheden af aktivisme. Hun er bekymret for, at assimilation og regeringsindgreb i hendes land langsomt er ved at udslette hendes folk.
”Mange af mine jævnaldrende taler ikke vores originalsprog. En stor del af vores viden er væk. Vi har ikke vores skov længere, da det meste af den er genplantet til gummiplantage eller er blevet privatiseret.”
Kadazanfolket fra staten Sabah i Malaysia, som Junia Anilik selv er en del af, er over en lang periode blevet udsat for assimilering af den malaysiske regering, fortæller hun.
“Når vi går i skole, lærer vi ikke om vores oprindelige historie eller vores sprog. Vi lærer kun Malaj og engelsk. Vores identitet er langsomt ved at blive udvisket. Vi bliver assimileret.”
Regeringen nyder godt af at kommercialisere det frodige land, der tidligere tilhørte Kadazanfolket, men det er på bekostning af den oprindelige befolknings fødevaresikkerhed, fortæller aktivisten.
”Regeringen beder os om at plante økonomiske afgrøder, som gummi eller oliepalmer. Når de først er blevet dyrket, kan intet andet vokse der igen. På den måde bliver det mindre bæredygtigt, og hverken gummi eller palmeolie bidrager til fødevaresikkerhed kun til forretning. Der plejede at gro bæredygtige grøntsager og andre spiselige afgrøder.”
Kadazanfolkets traditionelle religion tager udgangspunkt i en åndelig forbindelse med naturen, hvor shamaner vogtede over den og de hellige ånder, der boede der. Med assimileringen er der opstået en større distance til den oprindelige kultur, og religionen er ved at blive skilt fra skoven, fortæller Junia Anilik.
”Nu drysser de bare noget helligt vand udover området, siger, at det er fint, og ødelægger derefter skoven.”
På en mission for at holde naturen og den oprindelige befolkning i live
Junia Anilik, voksede op Panempang i Sabah som barn af aktivister, der kæmpede for deres folks rettigheder. Efter at have afsluttet sin kandidatuddannelse i økologiske processer arbejder hun nu på fuld tid i Partners of Community Organizations Sabah (PACOS), som er en NGO dedikeret til at støtte oprindelige befolkningsgrupper i Malaysia samt at bekæmpe regeringstiltag, der ødelægger naturen.
PACOS benytter forskning til at forhindre regeringens planlagte bygningsarbejder og uddanner den oprindelige befolkning i dens egen kultur.
”Regeringen har planer om at bygge endnu en dæmning i vores område. Planen blev introduceret for ti år siden, men dæmningen er ikke bygget endnu, fordi vi ikke tillader det. Vi laver meget researcharbejde og forsker for eksempel i effektiviteten af disse dæmninger og kan på den baggrund vise data, som illustrerer, at en forbedring af det eksisterende vandsystem vil være en bedre og mere langsigtet løsning end en dæmning.”
Ngo’en bruger uddannelsesværktøjer og videoer til at mobilisere oprindelige befolknings aktivister samt at genoplive tabte værdier og kultur. Børnene lærer om deres historie og derudover om vigtige færdigheder, som hvordan man bygger sit eget hus eller laver sine egne kurve.
”Vi har over 20 lokale læringscentre i Sabah. Vi underviser gennem historiefortælling. Det meste af vores tradition og kultur er fortalt igennem fortællinger. Vi har ikke engang vores eget skrivesystem. Derfor laver vi nu en masse dokumentation og visuelle produkter.”
Klimaaktivist?
Junia Anilik var inviteret til Danmark af græsrodsorganisationen Operation Dagværk på grund af PACOS klimaaktivisme. Hun definerer dog ikke sig selv som klimaktivist, men anerkender, at hendes kamp for at beskytte sin oprindelige befolkningsgruppes rettigheder, overlapper med klimakampen.
“Da jeg blev spurgt, om hvorvidt jeg identificerer mig som klimaaktivist, forstod jeg ikke hvad der blev ment.”
“Jeg fik fortalt at det var en person, der pressede på for mere klimavenlige valg. Bliver veganer, cykler noget mere, medbringer egen taske til dagligvaremarkeder og går klimamarch.”
“Jeg gør ikke nogen af de ting. Jeg fortalte, at jeg hjælper med at forhindre dæmninger i at blive bygget og med at beskytte vores skov. Så fortalte de mig, at det også var en del af klimaaktivismen.”
Junia Anilik fortæller, at det for hende blot handler om at beskytte sit område og territorium mod at blive ødelagt. Men hun anerkender, at klimaaktivist definitionen kan være hjælpsom, og at den kan bygge bro mellem PACOS og andre organisationer samt skabe en større opmærksomhed omkring deres arbejde.
”Denne klimaaktivistiske ting kan være noget, der styrker vores bevægelse. Nogle gange er folk ligeglade med indfødtes rettigheder, men de er ikke ligeglade, hvis vi siger, at vi er klimaaktivister.”
Hun holder fast i at PACOS først og fremmest er oprindelige folks aktivister, men at deres arbejde overlapper med klimakampen.
”Vi kæmper for oprindelige folks rettigheder. Det er bare sådan, at mange af vores rettigheder og vores kamp for eget territorium overlapper med klimakampen. Vi ønsker bæredygtighed og balance, og vi vil have et godt økosystem. Vi ønsker at leve i harmoni med naturen og at kunne være os selv,” fortæller Junia Anilik.
Den danske ungdom kan lærer noget af det oprindelige folk
I forbindelse med Junia Aniliks besøg i Danmark har hun været ude og tale med unge danskere på gymnasier rundt omkring landet om blandt andet, hvad danske unge kan lærer af den oprindelige befolkningsgruppe i Malaysia. Hun fortæller, at en større samhørighed med naturen leder til handling for at beskytte den.
”Jeg tænker først på det forhold, vi har til naturen, og den værdi, vi giver miljøet.
Natur og miljø hænger sammen. Når du forstår det, har du en tendens til at komme mere i kontakt med naturen, og den bliver mere meningsfuld for dig. Du skal opbygge en følelse af fællesskab med naturen for så at gå ud og gøre en forskel for den.”
Ungdommen og den nye generations interesse i aktivisme og jordens velbefindende giver Junia Anilik håb for fremtiden.
”Jeg ser, at de yngre mennesker nu er mere miljøbevidste, og det styrker vores bevægelse. Unge mennesker spørger mig ofte om, hvordan de kan starte bæredygtige virksomheder. Som jeg også fortæller dem, så er dette generationen, der skal skabe forandringen.”
PACOS og The International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA) er gået sammen om et samarbejde, hvor PACOS vil tilføje en klimaaktivist uddannelse til deres læringscentre. IWGIA og PACOS er mangeårige partnere, og det er gennem IWGIA, at Operations dagsværk har fået kontakt til PACOS.
