Maldiverne får konservativ præsident

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Fjerde gang var lykkens gang i Maldiverne. Efter tre fejlslagne valgprocesser kunne landet i søndags endelig præsentere sin nye præsident, Abdulla Yameen. FN roser den høje valgdeltagelse, men menneskerettighedsaktivister frygter den nye præsidents dagsorden.

Det er en tilbagekomst af “den gamle garde”, når den konservative Abdulla Yameen nu står til at overtage den maldiviske præsidentpost fra centrum-venstre-kandidaten Mohammed Nasheed.

Det mener i hvert fald den britiske avis The Guardian, som søndag hæfter sig ved, at Yameen er halvbror til landets tidligere, autoritære leder Maumoon Abdul Gayoom, og at landets menneskerettighedsaktivister frygter en indskrænkning af landets demokrati under Yameen.

Det forventes også, at den nye præsident vil lede landet i en mere konservativ-islamisk retning, og blandt andet styrke båndene til Golfstaterne.

Legitim valgproces

Trods den farceagtige optakt til valget, hvor beskyldninger om valgfusk fik Maldivernes højesteret til at annullere og udsætte valgrunder ad flere omgange, synes der ikke at være en finger at sætte på weekendens valg, der af observatører er blevet kaldt “gennemsigtig og professionel”. Tilmed var valgdeltagelsen rekordhøj – ifølge The Guardian over 91 procent.

Det har høstet ros fra FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, som ellers tidligere har kritiseret den kaotiske proces:

“Once again, the people of the Maldives have turned out to vote in impressive numbers, showing their determination to choose their next president, despite the many obstacles and delays”, sagde generalsekretæren således søndag.

Nasheed erkender nederlag

Den endelige optælling af stemmerne er endnu ikke til ende, men foreløbigt ser det ud, som om Abdulla Yameen får 51,6 procent af stemmerne.

Ifølge The Guardian lovede den afgående præsident Nasheed ovenpå resultatet at respektere demokratiets stemme:

“We have the opportunity to show citizens how an opposition party that is loyal to the state works. One thing we should not contemplate [is] to overthrow the government by street action or by direct action”.