Mandela var et håbets symbol

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Mindeord af Henrik Stubkjær, Kirsten Lund Larsen og Christian Balslev-Olesen

I anledning af Nelson Mandelas død har tre nuværende og tidligere ledende personer i Folkekirkens Nødhjælp skrevet deres personlige mindeord. Folkekirkens Nødhjælp var en central aktør i den danske kamp for at afskaffe apartheidstyret i Sydafrika.

Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp:

”Mandela stod selv som et magtfuldt symbol på den retfærdighed, der ikke kræver hævn”.

“Han evnede at gøre sine egne 27 år i straffelejr og fængsel til et redskab for fred og forsoning, og med sin enorme begavelse, udstråling, menneskelighed og værdighed vandt han hele verdens sympati for sig og sit land og for de mennesker, der kæmper for at komme ud af undertrykkelse og fattigdom.”

”Mandela blev om nogen personificeringen af en fredelig overgang fra et mindretals diktatur til et demokratisk flertalsstyre. Han havde den folkelige legitimitet og han brugte den i forsoningens tjeneste”.

“Og dermed blev han et håbets symbol for Sydafrika og for os som arbejder for fred og udvikling.”

Kirsten Lund Larsen, formand for Folkekirkens Nødhjælp

”Mandela ragede op. Både politisk, menneskeligt og rent fysisk”.

“Det sidste slog mig umiddelbart, da jeg i 1992 mødte Nelson Mandela under hans første besøg i Danmark efter løsladelsen fra Robben Island. Han var kommet for at sige tak til de danske organisationer og fagbevægelsen, som havde ført an i kampen mod apartheidstyret.”

”Jeg var dengang ansat i Folkekirkens Nødhjælp som journalist og havde særligt ansvar for at dække det sydlige Afrika og dermed også mødt mange af de partnere og kirkefolk, der stod midt i kampen mod apartheid”.

“Nu var vi så en række repræsentanter for de danske NGOer, der var samlet til frokost med Mandela selv. Han hilste venligt på os alle – denne høje, ranke, statelige mand, med en udstråling af naturlig autoritet, en afrikansk kongesøn, en født leder”.

“Det var en overvældende oplevelse at se ham i live som en fri mand – en så intens kulmination på de mange års anti-apartheid-arbejde, som Folkekirkens Nødhjælp havde stået for i tæt samarbejde med de kirkelige apartheid-modstandere både i og udenfor Sydafrika.”

Christian Balslev-Olesen, tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, har mødt Nelson Mandela tre gange.

”Og hver gang evnede Mandela at overraske os på en helt usædvanlig måde,” fortæller Christian Balslev-Olesen, der i 80’erne stod for Folkekirkens Nødhjælps regionale arbejde i det sydlige Afrika og siden var generalsekretær 1992-2002.

”Jeg mødte Mandela kort efter – ja faktisk ti dage efter at han var kommet ud som en fri mand efter 27 års fangenskab. Han kom direkte til Harare i frontlinjestaten Zimbabwe, hvor han skulle mødes med unge sydafrikanere, der var flygtninge her”.

“Jeg fik lov at være med og blev fra starten forbløffet over den forsoningstone, han lagde an. Han talte om fremtid, håb og forsoning og nævnte intet om sine egne lidelser.”

Se også intro-klip (trailer) for filmen “Invictus”, hvor Morgan Freeman spiller hovedrollen som Mandela, på