Elefanter og giraffer på Afrikas savanner er et populært turistmål, men et år med en global pandemi har imidlertid sat turismen i stå. Det rammer hårdt økonomisk i mange afrikanske stater. Samtidigt er det en trussel mod de naturområder, som tidligere tiltrak besøgende fra hele verden.
Det viser omfattende materiale fra den internationale naturorganisation, IUCN, om coronapandemiens konsekvenser for beskyttede naturområder i hele verden. Den grønne organisation har udgivet et særnummer af magasinet Parks med en række forskningsartikler om beskyttede naturområder i en pandemitid.
Særligt i Afrika og Asien kan coronavirusens hærgen mærkes i både turistindustrien, nationale økonomier samt på naturen, viser undersøgelserne. I en spørgeskemaundersøgelse oplyser 79 procent af repræsentanterne fra beskyttede naturområder i en lang række afrikanske lande, at de kun kan sørge for den basale drift i yderligere seks måneder, hvis situationen med de manglende turister og dermed manglende indtægter fortsætter.
”Mens den globale sundhedskrise fortsat er en prioritet, viser denne nye forskning, hvor alvorlige konsekvenser Covid-19 har haft for bestræbelserne på at bevare natur og for lokalsamfund, der er dedikerede til at beskytte natur. Lad os ikke glemme, at kun ved at investere i en sund natur kan vi bygge et solidt fundament for genopbygningen efter pandemien og undgå fremtidige sundhedskriser,” siger generaldirektør for IUCN, Bruno Oberle.
En milliardforretning i knæ
Før pandemien ramte, tiltrak klodens beskyttede naturområder omkring otte milliarder turistbesøg hvert år. Naturturismen i områderne var grundlag for 21 millioner jobs og udgjorde en tredjedel af turismen i Afrika. Turistbesøg og indtægter er nu reduceret til noget nær et rundt nul, og Afrika er det kontinent, der er hårdest ramt.
Globalt set har hver femte parkvagt i beskyttede områder mistet sit arbejde, mens mere end en fjerdedel rapporterer om lønnedgang eller udskydelse af lønudbetaling. De fleste beskyttede områder i Europa, Latinamerika, Nordamerika og Stillehavet har været i stand til at fortsætte driften, mens en fjerdedel af områderne i Asien har været nødsaget til at skære i aktiviteterne – i Afrika er det over halvdelen.
Namibia modtog eksempelvis 1,7 millioner internationale turister i 2019, og det sidste års nedgang i antallet af turister kan føre til et tab på 10 millioner dollars. Det truer finansieringen af 1.100 ansatte i naturområder. Samtidigt er 61 ferieresorts med i alt 1.400 ansatte fra lokalsamfund truet af lukning, viser et casestudie i IUCN’s magasin Parks.
Anderledes har man grebet det an på Galapagosøerne, der er dybt afhængige af besøg udefra. I 2019 besøgte 270.000 turister, heraf 67 procent internationale, øerne, hvilket bidrog med 66 procent af øernes BNI. 3.000 af de 30.000 indbyggere er direkte afhængige af turismeindtægterne. Da pandemien brød ud, stoppede turismen brat. Parkerne blev lukket, men man fortsatte med at udrydde invasive arter, vedligeholde infrastruktur og overvåge. Myndighederne har også brugt tid på at udvikle nye retningslinjer for turismen for at reducere skadelige konsekvenser, udvikle flere produkter og ydelser samt sikre lokalsamfund en større gevinst ved turismen.
Udvinding og byggeri i naturområder
At tage højde for de lokale, hvis indkomst afhænger af naturturismen, er helt afgørende, hvis man vil gøre sig håb om at turisterne vender tilbage. For når naturen, inklusive dyrene, ikke længere er en indtægtskilde, er det nemlig et stort spørgsmål, om den får lov til at overleve. Flere steder frygter man, at lokalsamfund, som tidligere har tjent penge på turismen, nu vil gå på hugst i den for selv at overleve.
Regeringer har også slækket på beskyttelsen flere steder. Ifølge IUCN’s opgørelse har 17 lande bibeholdt eller øget støtten til de beskyttede områder, mens 22 nationer har svækket reguleringerne og tilladt konstruktion af veje eller udvinding af olie eller gas i naturområderne.
Blandt udviklingslandene har El Salvador og Mexico planer om at skære kraftigt i budgettet for beskyttede områder, mens flere lande som eksempelvis Brasilien, Cookøerne og Indien vil tillade byggeri eller udvinding i beskyttet natur.
Cameroun var sidste år meget tæt på at tillade skovhugst i den naturrige Ebo skov, men det blev i første omgang afværget.
Læs også: Verden rundt: Spektakulær retssag i vente – og andet nyt fra den sidste uges tid
Conservation International advarer mod at lade coronakrisen gå ud over naturen.
”Vi kan ikke tillade den nuværende krise at true vores natur yderligere. Hvis vi skal opbygge en bæredygtig fremtid, må vi undgå at tilbagerulle af miljøbeskyttelse og planlægge genoprettelse på en måde, der ikke blot undgår at få negative konsekvenser for biodiversitet, men som fører til en bæredygtig vej fremad,” siger Rachel Golden fra den grønne organisation.
Flere lande bruger dog også nogle af midlerne til genopretning efter Covid-19 til gavn for naturen. Pakistan har afsat 24 millioner dollars til at skabe 15 nye nationalparker og oprette en parkservice med 5.000 nye jobs. I Kenya skal lidt over 18 millioner dollars gå til at promovere turisme med blandt andet et korps af spejdere under parktjenesten, og Indien øremærker 817 millioner dollars til jobskabelse inden for plantning og håndtering af skov samt beskyttelse af natur.
Fremtiden for mange af verdens naturområder er imidlertid usikker, og tiden vil vise om de kan overleve tuisttabet uden store mén. Eller om der eventuelt kunne være plads til dem uden turisterne.
