Da hundredtusindvis af mennesker under flygtningekrisen i 2015 strømmede igennem byen Agadez i det nordlige Niger – sidste stop før mange vestafrikanske migranters rejse tværs over Sahara-ørkenen mod Europas kyster – indførte Niger under hårdt pres fra EU en lovgivning, der forbød udrejse uden de rette rejsedokumenter og kriminaliserede transport af mennesker – uden rejsedokumenter – gennem landet.
Det var dog ikke alle befolkningsgrupper i Niger, der ligesom EU klappede i hænderne over den nye lovgivning, fortæller Hans Lucht, som er Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og har forsket i udokumenteret migration fra Afrika til Europa. Lovgivningen skabte ifølge seniorforskeren blandt andet stor frustration og arbejdsløshed i Agadez:
“Lovgivningen fra 2015 havde en meget stor konsekvens, særligt i det nordlige Niger, der er domineret af tuaregerne (etnisk gruppe, der udgør 11 procent af Nigers befolkning red.). Det er jo klart, at når man slår ned på det primære erhverv – på det tidspunkt migrantsmugling – så er det ikke populært, og det medførte jo også protester lokalt.”
Hans Lucht har besøgt Agadez adskillige gange, og seniorforskeren fortæller om en by, hvor man i årtusinder har levet af at fragte ting fra A til B. På oldtidens karavaneruter var Agadez et stop på vejen, og hvor der dengang blev fragtet guld, salt og slaver, er det i dag andre ting, der handles med:
“Langt det meste grænsehandel er fuldstændig udramatisk og regulært. Altså, det er plastikstole, husdyr, mel og den slags, men det er også mennesker, våben, narko, sjældne dyr, guld og alt muligt andet, der nu engang har profit.”
En bevidst forhandlingsstrategi
Lovgivningen fra 2015 skabte store protester blandt tuaregerne, der følte, at regeringen blandede sig i deres århundrede gamle indkomstgrundlag og sågar kriminaliserede det.
Nigers tidligere præsident Mohamed Bazoum – der over sommeren blev afsat i et militærkup – støttede med EU og Europas penge i ryggen migrationsbekæmpelsen, men da Bazoum nu er væk, er der pludseligt kommet andre boller på suppen.
Nigers militærjunta valgte nemlig en radikal anderledes tilgang til bekæmpelsen af de jihadistiske terrorgrupper, der regerer i store dele af landet, da juntaen i starten af efteråret efter årtiers fransk militærtilstedeværelse i Niger sendte de franske soldater på fly i retning mod Paris.
I lyset af det ændrede sikkerhedsbillede, hvor også Rusland og Wagner Gruppen spøger i kulissen, har militærjuntaen haft behov for en klar alliance med tuaregerne, siger Hans Lucht:
“Militærjuntaen har trukket sine styrker tilbage fra store dele af landet for at beskytte hovedstaden Niamey, og det er ikke klart, om man overhovedet kan holde sammen på landet, medmindre man på en eller anden måde får tuaregerne med på vognen.”
Ophævelsen af migrantloven fra 2015 er dog ikke udelukkende en håndsrækning til de utilfredse tuareger, men samtidig en klar strategisk beslutning fra militærjuntaens side, mener DIIS-forskeren:
“Det er jo en måde for kupmagerne i Niger at presse EU til forhandlingsbordet og måske åbne døren for, at der igen kan komme nødhjælp og udviklingsbistand til Niger. Det er nærmest det stærkeste kort, man kan spille over for Europa, når man på den måde bruger migranter som en forhandlingsstrategi.”
Vil EU anerkende militærjuntaen?
Med den afskaffede migrantlov er vejen i bogstavelig forstand banet for, at migranter atter kan bevæge sig fra Agadez og videre nord på mod Europa.
Selvom Hans Lucht påpeger, at en massiv kickstart af migrantstrømmene næppe vil finde sted, så er ophævelsen af loven utvivlsomt et tilbageslag for den europæiske migrationspolitik, og vi kommer ifølge DIIS-forskeren til at se reaktioner fra både Bruxelles, men især fra Italien, som står i første linje og modtager de afrikanske migranter, der eventuelt kommer i kølvandet på dagens afskaffelse af loven:
“Det vil lægge pres på Europa, hvis vi igen kommer til at se billeder af karavaner med migranter, der kører op gennem ørkenen mod Libyen. Det kunne godt være et billede, jeg kunne se for mig i den kommende tid.”
Ifølge Hans Lucht er der nu en chance for, at militærjuntaen med det stærke migrationskort på hånden vil kræve forhandlinger med EU og Ecowas(sammenslutningen af vestafrikanske stater):
“Jeg tror, at kupmagerne håber, at de bliver anerkendt, muligvis med det forbehold, at de udskriver demokratisk valg inden for en overskuelig fremtid. De har selv peget på tre år, men jeg tror, at både EU og Ecowas synes, at det er lidt for lang tid, men det er nok sådan en pris, man er nødt til at betale i Europa.”
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
