Appelretssagen i sagen om mordene på den 24-årige danske kvinde Louisa Vesterager Jespersen og 28-årige norske Maren Ueland i bjergene nær Marrakesh i december sidste år fortsatte onsdag. Det foregik i Kriminalkammeret med speciale i terror ved appelretten i Salé, tvillingeby til Marokkos hovedstad, Rabat.
Her var afhøringen af de vigtigste tiltalte på programmet overfor Kriminalkammeret og kongens justitsadvokat, ligesom forsvarerne som lovet fik mulighed for at komme med forslag til den fortsatte behandling af sagen. Her underrettede afdelingsformanden de hovedtiltalte om anklagerne mod dem, mens de tiltalte anerkendte de kendsgerninger, som de var tiltalt for.
Der har fra forsvarets side været en række klager omkring niveauet af kontrol fra anklagemyndighedens side, ligesom man har ment, at de tiltalte ikke fik en reel chance for at udtale sig. I sagen er der foreløbig blevet afsagt tre dødsdomme og en dom på livstid, mens mindst en schweizisk konvertit har fået 20 års fængsel for deltagelse i en bande, der skulle forberede og begå terrorhandlinger, tilføje skade for livet for mennesker, være i besiddelse af skydevåben og forsøge at fremstille eksplosiver i strid med loven som del af et kollektivt projekt, der sigter mod alvorligt at undergrave den offentlige orden”, som der står i retsbogen i følge MAP, det marokkanske presseagentur.
Den næste høring i sagen er fastsat til næste onsdag den 25. september. Her vil appelretten høre de øvrige tiltalte.