Retten i Salé ved hovedstaden Rabat idømte torsdag lovens strengeste straf, nemlig dødsstraf, til de tre hovedmistænkte i sagen om drabene på 24-årige danske Louisa Vesterager Jespersen og 28-årige norske Maren Ueland.
Den fjerde medvirkende fik fængsel på livstid.
I alt 24 var tiltalt ved retssagen, og alle fik straffe mellem fem og 30 års fængsel. Heriblandt en schweizisk-spansk konvertit, der fik 20 år for at have påvirket de unge fra en slumforstad udenfor Marrakesh til terror.
Drabene på de to skandinaviske kvinder skete på vej op til Toubkal-bjerget, som med 4167 meter er Nordafrikas højeste. De to kvinder var vant til udendørslivet og studerede friluftsliv, kultur- og naturvejledning på universitet for Sør-Øst i Bø i norske Telemarken.
Allerede den 9. december rejste de to til Marrakesh, hvor de snart tog ud til de højeste Atlasbjerge, som man når via landsbyerne Asni og Imlil godt 35 kilometer sydøst for Marrakesh. Herfra går et langt og øde stræk forbi et sufimausolæum, til man når to små hoteller og den virkelige opstigning mod toppen af Toubkhal-bjerget. De to kvinder havde været en uges tid i området, og menes at have besteget en række tinder i det smukke område, da de på vej ned skønnede, at de ikke kunne nå ned til Imlil inden mørkets frembrud.
De slog derfor lejr på en platform nær sufihelligdommen Sidi Chamharoush.
Troskab mod IS
Tilfældet ville, at de blev spottet af fire unge marokkanske mænd fra et slumområde i udkanten af Marrakesh, som havde efter at have indspillet en video, hvor de lovede troskab til Islamisk Stat-lederen, Abu Bakr al-Baghdadi, derefter var taget op i bjergene for at begå en terrorhandling mod kristne. Efter først at have mødt en canadisk mand, der lykkedes med at overbevise dem om, at han var muslim – hvilket ikke var sandt – slog de fire unge mænd lejr og så de to kvinder stille teltet op og gå til ro.
De udførte drabene på de to kvinder natten mellem 16. og 17 december, mens de filmede drabene med en mobiltelefon. Herefter stak de af, mens ligene af de to kvinder næste dag blev fundet udenfor teltet af et fransk par.
Snart efter begyndte en terrorvideo at florere på sociale medier som WhatsApp og Youtube, den ene med selve henrettelsen, hvor danske Louisa Vesterager Jespersen på den mest bestialske vis fik skilt sit hoved fra kroppen.
Efter drabene var de fire mænd flygtet, tilsyneladende i en fart, for en af dem – Abderrahim Khayali – glemte det obligatoriske identitetskort, som alle marokkanere skal have på sig, i det efterladte telt. Senere på natten blev de flygtende mænd fanget løbende af et kamera, der sad udenfor en bank i landsbyen Imlil godt syv kilometer fra drabsstedet.
Khayali, som tilsyneladende ikke havde taget del i selve drabene, tog derefter tilbage til Marrakesh, mens de tre andre mænd, Abdessamad Ejjoud – der bliver regnet som hovedmanden – samt Rachid Afatti og Younes Ouaziyad flygtede gennem bjergene mod nord. Derpå gik de ombord på en sydgående bus, der var på vej mod Marrakesh og videre mod turistbyen Agadir. Her blev de tre spottet og arresteret på deres plads bagest i bussen på Marrakeshs store busstation, der ligger lige udenfor Bab Doukala-porten ved den gamle medina. Gemt under sæderne fandt man de simpelt slebne slagterknive, der var blevet brugt til drabene.
Ingen erstatning til dansk familie
De fire unge mænd blev dømt til sammen at betale en erstatning på to millioner marokkanske dirham til den norske kvindes efterladte. Det svarer til cirka 1,37 millioner kroner, hvilket der dog ikke er noget, der tyder på, at de økonomisk er i stand til.
At Louisa Vesterager Jespersens familie ikke blev tilkendt erstatning skyldtes, at de havde krævet, at den marokkanske stat skulle betale en erstatning på 10 millioner dirham, som svarer til små syv millioner kroner. De blev ikke tilkendt erstatning overhovedet, oplyser deres marokkanske bistandsadvokat, Khalid El Fataoui.
Hvor Louisa Vesterager Jespersens familie i et dybt gribende brev, der blev læst op i retten, direkte havde krævet dødsstraf i sagen, ligesom de altså havde krævet erstatning på 10 millioner dirham fra den marokkanske stat, har den norske familie forholdt sig anderledes. De har oprettet en fond i Maren Uelands navn, som vil koncentrere sig om forebyggelse af terror gennem arbejde i fængsler og uddannelse i Marokko.
