Marokko: Tusinder protesterer efter fiskehandlers død

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Ulykken skete i byen Al-Hoceima i den nordlige del af landet. Ifølge politiet forsøgte Mouhcine Fikri at sælge sværdfisk, som man ikke må fange på denne tid af året. Politifolkene konfiskerede derfor fiskene og smed dem i skraldebilen. Mouhcine Fikri forsøgte at få fat i dem igen men blev knust i bilens pressesystem. Det skriver BBC.

Protesterne er de største i flere år og de vækker mindelser om demonstrationerne under det arabiske forår i 2011.

Både landets konge og regering har reageret på ulykken og de folkelige protester. Kongen har beordret at repræsentanter for myndighederne skal besøge fiskehandlerens efterladte og regeringen har lovet at undersøge sagen.

Den arabiske forår tog sin begyndelse i nabolandet Tunesien, hvor en frugtsælger i december 2010 satte ild til sig selv for at protestere mod at myndighederne have konfiskeret hans varer.

Tusinder gik på gaden for at vise deres sympati og for at protestere mod myndighederne og det førte til at daværende præsident Zine El Abidine Ben Ali blev trængt fra magten. Protestbølgen fortsatte gennem Nordafrika og Mellemøsten og førte bl.a. til oprøret i Libyen, præsident Mubaraks fald i Egypten og demonstrationer i Syrien, som udviklede sig til den nuværende borgerkrig.