Af Thomas Jazrawi
Som den første hovedstad i verden risikerer Sana’a i Yemen i 2025 at løbe helt tør for vand. Problemet med vandforsyning er noget, der mærkes i hele Mellemøsten, og det er allerede en stor faktor i konflikterne i Irak og Syrien.
Som det allerførste land i verden kan Yemen blive et land, hvor det ikke er muligt at skaffe en eneste dråbe rent vand.
Det siger Bishow Parajuli, som selv er yemenit. Han har arbejdet med FN’s Fødevareprogram i 23 år.
“De siger, at Yemen kan blive det første land i verden, der løber tør for vand. Det er en hård situation”, siger han i et interview med EU-sitet EurActiv.
Vandbeholder i Yemen, Foto: Rod Waddington
Interviewet, der blev bragt fredag, handler om Yemens spæde skridt mod demokrati. Regeringen er netop nu ved at udarbejde en ny forfatning, og der er planlagt valg i marts næste år. Parajuli mener, at der er gode fremskridt mod demokrati, men vandforsyningen kan naturligvis blive et problem.
Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil Yemens hovedstad Sana’a have opbrugt de sidste dråber vand om et årti, skriver det amerikanske magasin Foreign Policy. Landets 4.3 millioner indbyggere vil i den situation være nødt til at flygte, og bliver dermed vandflygtninge (water refugees), lyder det i artiklen.
Årsagerne er flere, primært dårlig administration og miljømæssig forvaltning. Foreign Policy nævner ligeledes, at det populære rusmiddel, Khat, kræver meget vand at dyrke.
Men problemerne bunder naturligvis i den globale opvarmning, der rammer Mellemøsten og Nordafrika med rekordhøje temperaturer og medfølgende tørke.
I en rapport fra 2012 advarede Verdensbanken netop om, at klimaforandringer er særligt faretruende i regionen.
Klimaforandringernes konsekvenser er ikke nødvendigvis kun den bagende varme og manglen på vand, selv om det er alvorligt nok. De ændrede klimatiske forhold kan også føre til konflikter. Her har vi med de seneste konflikter i Irak, Syrien og Israel/Palæstina måske kun set toppen af det smeltende isbjerg.
Iraks ”miljøår” blev ødelagt af militante islamister
Irak har gradvist følt konsekvenserne af det ændrede klima. Mængden af vand, der er tilgængeligt pr. person, er blevet mere end halveret siden sidst i 1970’erne. Og de to berømte floder Eufrat og Tigris kan være tørret helt ud i 2040, skriver miljøorganisationen EcoWatch.
Tigris-floden ved Mosul, Foto: Michael Bracken
Det har ført til en reduktion af landets brugbare landbrugsjord. Verdensbanken kalkulerede, at den miljømæssige ødelæggelse årligt kan betyde et tab på mellem 5% og 8% af BNP.
Tidligt i 2014 iværksatte regeringen derfor et samarbejde med FN’s Miljøprogram for at imødekomme nogle af udfordringerne. Iraks regering udnævnte i den forbindelse 2014 til at være ”Miljøets år”.
Det bliver nok desværre noget helt andet end miljøet, der bliver kendetegnende for indeværende år i Irak. I sommeren begyndte militante fra den islamistiske gruppering ISIL nemlig at marchere over grænsen fra Syrien. De har nu besat flere byer i Irak, heriblandt den næststørste by, Mosul.
Kontrol med vand er vigtigere end olie
Vand og kontrollen med vand spiller en stor rolle i konflikterne i Irak og nabolandet Syrien. Det mener flere forskere ifølge The Guardian.
Floder, kanaler og dæmninger er blandt de militære mål i konflikterne.
”Kontrol af vandforsyning giver kontrol over både byer og landlige områder. Vi oplever en kamp for kontrol med vand. Vand er nu det største strategiske mål for alle grupper i Irak. Det er liv eller død”, siger Michael Stephen, formand for tænketanken Royal United Services Institute i Quatar til den britiske avis.
ISIL-krigerne har sat sig på nogle af de nordlige dele af Eufrat og Tigris, som hele Irak og en stor del af Syrien er afhængige af for vandforsyning.
”Oprørsgrupper går efter vandinstallationer for at afskære forsyningen til den primært shiamuslimske befolkning i syd”, siger Matthew Machowki, en forsker fra Queen Mary University i London.
”Det bliver allerede brugt som et krigsinstrument af alle parterne. Du kunne sige, at vandressourcer i Irak er endnu vigtigere end at kontrollere olieraffinaderier, særligt om sommeren. Kontrol med vandet er grundlæggende vigtigt. Hvis du afskærer forsyningen, kan du skabe sanitet- og helbredskriser”, fortsætter han.
Vil flytte hovedstaden til kysten
I Yemen taler man seriøst om at flytte hovedstaden ud til kysten for at undgå den store katastrofe. Ellers må de 4.5 millioner indbyggere i hovedstaden friste en tilværelse som flygtninge. I et land, der i forvejen er plaget af stor ustabilitet, kan man frygte, at det fører til alvorlige konflikter som man ser i Irak og Syrien.
Sana’a, Yemens hovedstad, Foto: Tyabji
Allerede i dag vurderer man, at 70-80 % af konflikterne i landet er relateret til vandforsyning. Det oplyser en af Yemens førende aviser ifølge Foreign Policy. Indenrigsministeriet i det mellemøstlige land vurderer, at omkring 4000 dødsfald årligt har baggrund i konflikter om land og vand.
Derfor kan landets lovende skridt mod demokrati nemt blive forstyrret af uroligheder, der skyldes kampen om den knappe, men livsvigtige naturressource.
Læs rapport fra Verdensbanken om klimaudfordringerne i Mellemøsten og Nordafrika: http://www.worldbank.org/en/news/feature/2012/12/05/facing-up-to-the-threat-of-climate-change-in-the-arab-world
