Mexico: Mange dræbt i benzineksplosion

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Mindst 79 personer er blevet dræbt og 74 såret ved en eksplosion og brand ved en benzinrørledning i Tlahuelilpan, der ligger omkring 100 kilometer nord for Mexico City.

85 er fortsat savnet efter katastrofen, der skete fredag.

Mellem 600 og 800 personer med reservedunke og spande havde samlet sig om stedet, hvor rørledningen lækkede. Her forsøgte de at opsamle noget af den benzin, der strømmede ud.

Pludselig skete der en eksplosion og området omkring lækagen brød i brand.

Katastrofen skete tre uger efter, at landets nye præsident Andres Manuel Lopez Obrador lancerede en kampagne mod tyveri fra rørledninger.

Ifølge France 24 blev der fra januar til og med oktober 2018 boret hul i rørledninger 12.581 gange. Benzintyveri skal angiveligt have kostet statskassen 19 milliarder kroner i 2017.

Ifølge Bloomberg skyldes lækagen netop, at der var blevet etableret en ulovlig aftapningshane på rørledningen.

Regeringen har lukket for flere rørledninger, mens det undersøges, hvordan de kan blive beskyttet bedre. Ifølge France 24 har lukningerne skabt benzinmangel flere steder og det var muligvis det, der skabte opløb ved lækagen, skriver mediet videre.