Søndag var der valg i Mexico, og resultatet var en meget klar sejr til regeringspartiet Morenas kandidat Claudia Sheinbaum, tidligere overborgmester i Mexico By, som dermed bliver landets første kvindelige præsident. Med næsten alle stemmer talt op står det klart, at hun fik omkring 59 procent af stemmerne, hvilket ikke er en overraskelse, hvis man ser på de seneste måneders meningsmålinger.
Oppositionen, der er en koalition af tidligere regeringspartier, havde en anden kvinde, Xóchitl Gálvez, som kandidat. Hun fik blot omkring 28 procent af stemmerne.
Claudia Sheinbaums klare sejr skyldes ikke mindst de mange sociale reformer, som er gennemført under hendes partifælle, den nuværende præsident Andrés Manuel López Obrador (populært kaldet AMLO). Sheinbaum har understreget, at hun vil videreføre reformpolitikken, som blev mulig fordi Morena-partiet har flertallet i Kongressen. Nu ser det ud til, at Morena bevarer dette flertal efter valget.
Xóchitl Gálvez er senator for partiet PAN og har i valgkampagnen lagt vægt på at forbedre sikkerhedssituationen og fremme den private sektor.
Det ser også ud til, at Morenas kandidat til posten som overborgmester i Mexico By, Clara Brugada, har vundet klart flertal.
AMLOs reformer
AMLO kom til magten i slutningen af 2018 efter mange år med især partierne PRI og PAN ved magten. PRI (Det institutionaliserede revolutionsparti) er det gamle parti, som blev grundlagt efter den mexicanske revolution i 1910-20, og som på trods af udbredt korruption har været dominerende i det meste af det 20. århundrede. PAN (Partiet for national aktion) vandt præsidentmagten i begyndelsen af indeværende århundrede, og er et ganske konservativt parti.
Som den mexicanske grundlov foreskriver, blev AMLO valgt for en seks-årig periode uden mulighed for genvalg. I hans præsidentperiode er der igangsat en lang række sociale reformer, som er kommet den fattige del af befolkningen til gode. Det drejer sig om en reform af uddannelsessystemet, som har givet adgang til uddannelse for mindre bemidlede. Ligeledes er der iværksat en sundhedsreform, dog med stor forsinkelse. På pensionsområdet arbejdes der på en reform, som skal sikre alle retten til en minimumspension. Sidste år blev der vedtaget en minimumsløn, der førte til betydelige lønstigninger for de lavtlønnede.
Det andet område, hvor der er gjort store fremskridt, er udbygning af infrastrukturen, hvor bygningen af den mere end 1500 kilometer lange jernbane, Tren Maya, i Yucatán og Chiapas i den sydøstlige del af landet fremstår som det mest iøjnefaldende. Hertil kommer den nye lufthavn nord for Mexico By og begyndelsen på en ny jernbaneforbindelse mellem Stillehavet og Atlanterhavet. I det hele taget har togtrafikken fået en renæssance, efter at den, som i det øvrige Latinamerika, i mange år er blevet negligeret.
Der har været meget kritik af AMLO for at have involveret hæren i bygningen af de mange nye infrastrukturprojekter. Hæren har simpelthen ofte stået som bygherre. Kritikken lyder på, at denne model gør det vanskeligt at stille hæren til ansvar for de mange brud på menneskerettighederne, som den gennem årene har gjort sig skyldig i. Gang på gang har kritikerne fremhævet Ayotzinapa-sagen, hvor 43 unge lærerstuderende forsvandt, mens de var på vej i bus til Mexico By i 2015. Mange mener, at hæren var involveret. Men her mange år efter er sagen endnu ikke opklaret, hvilket efter sigende skyldes at regeringen holder hånden over hæren. Man har end ikke fundet resterne af de 43 unge mennesker.
Gang på gang har kritikerne fremhævet Ayotzinapa-sagen, hvor 43 unge lærerstuderende forsvandt, mens de var på vej i bus til Mexico By i 2015. Mange mener, at hæren var involveret.
I de seneste år har Mexico oplevet en positiv økonomisk udvikling, der i 2023 nåede op på godt tre procent vækst. Det skyldes en fornuftig økonomisk politik og mange nye investeringer, ikke mindst i den nordlige del af landet, hvor udenlandske firmaer, herunder kinesiske, har etableret sig for at være nær det amerikanske marked – nearshoring kaldes det.
Fattigdom og ulighed i Mexico er blevet reduceret i de senere år – ikke mindst grundet de mange sociale programmer. Det skønnes, at ni millioner mennesker er kommet ud af fattigdom i AMLOs regeringstid. Mexico har godt 130 millioner indbyggere.
AMLO er ganske populær. Ifølge de seneste opinionsundersøgelser støtter omkring 60 procent af befolkningen op om ham. Ganske usædvanligt når man sammenligner med de øvrige lande i Latinamerika, som har reformvenlige regeringer, og som er en del af den såkaldte lyserøde politiske bølge: Chile, Brasilien, Colombia, Honduras og sidst Guatemala.
I modsætning til Mexico har regeringerne i de lande haft svært ved at komme igennem med politiske og økonomiske reformer, fordi de ikke har flertal i deres parlamenter.
Foto: Manuel Velasquez/Getty Images
Hvad vil Claudia Sheinbaum?
Claudia Sheinbaum siger, at hun vil fortsætte og udbygge de sociale og økonomiske reformer, som AMLO har sat i gang. Men samtidig vil hun uden tvivl fokusere mere på miljø og klima og udbygge den bæredygtige energi. AMLO er af den gamle skole, og for ham var det vigtigt, at fortidens kæmpe PEMEX – som er landets olieselskab – kom op at stå igen efter mange års korruptionsskandaler og dårlig ledelse.
For Sheinbaum, som har en ph.d.-grad inden for energi, har bidraget til FN’s klimapanel, IPCCs, arbejde og desuden været ansvarlig for miljø i Mexico By, er det en kernesag at udbygge landets endnu beskedne netværk af vindmøller og andre former for bæredygtig energiproduktion.
Generelt synes hun mindre konfrontativ og mere parat til at indgå i dialog med andre politiske kræfter end den afgående præsident.
Analytikere fremhæver, at hun vil blive nødt til at gennemføre en skattereform, som indfører progressiv beskatning for at kunne finansiere de mange sociale reformer. Det er et ganske kontroversielt initiativ, som uden tvivl vil skabe stor modstand blandt landets rige.
Store udfordringer for den nye præsident
Der venter Claudia Sheinbaum store udfordringer, når hun træder til 1. oktober og de kommende år. Det drejer sig ikke mindst om den fortsatte og udbredte vold i store dele af landet.
Mexico er – sammen med Colombia – det mest voldelige land i Latinamerika. Størstedelen af volden skyldes narkohandlen, for selvom Mexico ikke selv producerer så meget narkotika, så dominerer landets narkokarteller eksporten til USA.
Størstedelen af stofferne kommer fra andre latinamerikanske lande, især Colombia, som er verdens største producent af kokain. De sidste par år er det syntetiske stof fentanyl kommet stærkt ind på markedet, og det produceres i Mexico med ingredienser fra især Kina til markedet i USA.
I flere af landets delstater er de lokale myndigheder ofte fuldstændig underlagt narkokartellerne
De mange narkokarteller er altdominerende i mange regioner i landet. I flere af landets delstater er de lokale myndigheder ofte fuldstændig underlagt narkokartellerne, som indkræver deres egne varianter af skatter og afgifter fra handlende og biltransporten.
Efterhånden er de mexicanske karteller også blevet dominerende i Colombia og i de sidste par år også i Ecuador.
Under AMLOs seks år som præsident lykkedes det kun i meget begrænset omfang at få kontrol med narkokartellerne. Flere steder i landet er det gået den forkerte vej, og især i den sydlige del af landet har kartellerne udvidet deres dominans.
En af myndighedernes forsøg på at stække kartellerne er at forsøge at skabe mere beskæftigelse til unge i landområderne, for uden arbejde og med begrænsede muligheder er de unge nemme at hverve til narkokartellerne. Men hidtil har resultaterne været relativt beskedne – det er nok på lang sigt, de vil kunne gøre en forskel.
Det bliver givetvis ikke nemt for den nye præsident at få bugt med det kæmpeproblem, som kartellerne udgør, så længe der er en fortsat og endda stigende efterspørgsel efter de forskellige narkotika i USA. Hertil kommer, at det ikke er lykkedes Joe Biden at begrænse USA’s våbenproduktion og -eksport til Mexico, hvilket bidrager til vold og kriminalitet.
En anden stor udfordring er det stigende antal migranter og flygtninge, som søger til USA gennem Mexico. Tallet nærmede sig sidste år 800.000. Mange kommer fra Venezuela og Centralamerika, men i stigende grad også fra Haiti og Cuba. Senest er der også begyndt at komme flere fra Ecuador, der nu er hærget af vold med baggrund i narkokriminalitet.
USA presser permanent Mexico til at begrænse migrationen. Men fra mexicansk side fremhæver man igen og igen, at den eneste måde at mindske migrationen på lang sigt er at støtte de pågældende lande i deres udvikling og i at skabe fredelige forhold.
Der er to temaer, som især præger forholdet mellem de to lande. Det er den stigende migration og narkoen fra Mexico. Der er ingen tvivl om, at det fremover bliver ganske svært for Claudia Sheinbaum, hvis Donald Trump kommer til magten ved novembervalget i USA, eftersom han efter al sandsynlighed vil forsøge at begrænse migrationen yderligere og køre en hård linje i forhold til bekæmpelsen af narko.
Mogens Pedersen er tidligere ambassadør i Bolivia, Burkina Faso, Mozambique, Uganda og sidst i Colombia. Han leverer løbende analyser af Latinamerikansk politik til Globalnyt.
