Sæsonen for orkaner i Atlanterhavet har været den hektiske nogensinde. Det har de i den grad mærket i Centralamerika. To voldsomme orkaner, begge i den næsthøjeste kategori 4, har ramt området inden for to uger.
Det var i november, at Eta og Iota blæste ind fra det Caribiske Hav og nådesløst ramte kystområderne. Det betød massive ødelæggelser i store dele af Centralamerika.
Læs også: Nicaragua hårdt ramt i den hektiske sæson for orkaner nogensinde
Honduras kæmper stadig med de voldsomme ødelæggelser, beretter Verdens Skove. Den danske ngo er til stede i landet, hvor den arbejder med skovbevaring og oprindelige folk.
“De oprindelige folk i Honduras er blandt nogle af landets fattigste og mest sårbare befolkningsgrupper, og når orkanerne rammer, bliver de ofte overladt til selv at måtte finde vej ud af krisen. Det bliver ikke bedre af, at mange af dem bor i tyndt befolkede områder med dårlige adgangsveje,” fortæller Jens Noe Hansen, rådgiver hos Verdens Skove, i en mail.
Ødelagte veje, broer og fordrevne stuvet sammen
Ud over kraftige vinde fulgte også voldsomme regnmængderder i kølvandet på orkanerne. Det påvirkede millioner af mennesker. Veje og broer er ødelagte, og infrastrukturen ligger flere steder i ruiner. Mange fordrevne har været henvist til store arenaer og haller, i en tid hvor coronapandemien stadig har et solidt tag i det mellemamerikanske land. Det betyder også, at sundhedssystemet allerede var hårdt belastet, inden de to orkaner ramte.
FN’s kontor for humantær nødhjælp oplyste i starten af december, at over en halv million mennesker blev evakueret. 100.000 var henvist til midlertidige shelters, og det var umuligt at nå frem til mere end 300.000 personer i isolerede områder. Nogle har mistet alt, hvad de ejer, beretter FN-kontoret og nævner Carol som eksempel. Hun måtte søge ly i en lokal kirke, og da den blev oversvømmet, sov hun på gaden i to uger.
Reliefweb beretter, at mere end 4 millioner personer blev påvirket af orkanerne, og at 2,5 millioner har begrænset eller ingen adgang til sundhedsvæsnet som følge af de to orkaner.
Skov kan værne mod orkaner
Verdens Skove har et kontor i La Ceiba, som ligger ved kysten i det nordlige Honduras og er en af få danske ngo’er, der arbejder i landet. Efter orkanerne gør den grønne organisatioen, hvad den kan, for i samarbejde med lokale partnere at hjælpe befolkningen.
“Efter Eta og Iota er vi i Verdens Skove i gang med at yde nødhjælp inden for rammerne af de muligheder, som vi nu engang har. Lige nu fokuserer vi på at afhjælpe akutte behov for nødhjælp,” fortæller Jens Noe Hansen.
Verdens Skove arbejder med de oprindellige folk tolupan og miskito. Sidstnævnte lever ved en kyststrækning, der rækker ned fra Honduras’ østkyst og over grænsen til Nicaragua – et område, der er særdeles hårdt ramt af orkanerne.
Ifølge den danske ngo’s lokale samarbejdspartner, organisationen MOPAWI, har det været nødvendigt at genhuse 360 ud af i alt 965 familier. Huse er ødelagte, 1.300 hektar landbrugsjord er påvirket af oversvømmelser, og 164 husdyr er døde.
Jens Noe Hansen fortæller, at de oprindelige folk, som Verdens Skove arbejder med, er bedre stillede, da de har opbygget stærke organsationer. Derudover hjælper skovene med at afbøde for de voldsomme naturkatastrofer.
“Rydning af skov øger risikoen for oversvømmelser og jordskred, og når det regner meget, som under en orkan, ser vi deciderede mudderlaviner fra trætomme bjergsider. Omvendt beskytter de stående skove et områdes beboere. De bremser kraftige vinde, og de holder på vandet, så skaderne fra oversvømmelser, erosion og mudderskred mindskes,” forklarer Jens Noe Hansen.
Han understreger, at oprindelige folk samtidigt er bedst til at beskytte skov.
