Militær slankekur kan koste flere internationale operationer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det danske forsvar kommer på så kraftig slankekur, at det vil blive meget svært at gennemføre nye militæroperationer af samme omfang som i Afghanistan og Irak, skriver Politiken Søndag.

Militæret skal endda spare mere end de 2 milliarder kr. om året fra 2015, som et bredt flertal i Folketinget har annonceret.

I forsvarets seneste økonomiske redegørelse fra juni i år fremhæves det, at der stadig mangler at blive fundet 800 millioner kr. i besparelser i resten af forligsperioden frem til og med 2014.

Forsvarsordfører for SF, Holger K. Nielsen, anfører, at det danske militær fortsat skal bruges internationalt.

– Vi kan godt skære ned for blusset og stadig tage et ansvar rundt om i verden, siger han til Politiken.

Holger K. Nielsen mener, at Danmark i langt mindre grad har brug for kamptropper i klassisk forstand. Dansk forsvar skal i stedet hjælpe lande med at opbygge egne sikkerheds-systemer.

SF og Socialdemokraterne foreslog i valgkampen en særlig pulje på 1,5 mia. kr. til en ny form for sikkerhedspolitik, som ikke er baseret på militæret. Ideen er at lukke hullet mellem militær sikkerhedspolitik og fattigdomsorienteret udviklingspolitik.

Målet er at støtte civilsamfundet i ustabile stater. Hvad enten det handler om opbygning af retsvæsenet, offentlige institutioner eller en fri presse.