Hvis de rige i det indiske samfund ville sætte sig ned i fem minutter og tænke over, hvordan maden fandt vej til deres tallerkener, ville de måske opføre sig ordentligt mod dalitter (kasteløse) i fremtiden, siger indisk minister.
Ministeren Narasimha Naik, som selv er dalit, erkender at der stadig forekommer kastediskrimination i det indiske samfund, skriver The Hindu mandag.
Narasimha, som er minister for små erhverv og virksomheder, gav ved en konference på et femstjernet hotel i Bangalore en opsang til de tilstedeværende.
Han lagde stor vægt på at skitsere madens produktionskæde; fra små dalit virksomheder, som f.eks. forarbejder korn og ris, til tallerkener på fine restauranter og hoteller.
Hans pointe er, at fokus bør være på den “lille mand” og hans rolle i produktionskæden.
For derved at undgå kaste-diskrimination via en nyerhvervet forståelse.