Visa For Music
Africa Middle East Music Meeting
16.nov – 19.nov 2016
Rabat – Marokko
www.visaformusic.com
www.facebook.com/visaformusic
https://twitter.com/VisaForMusic
www.instagram.com/visaformusic/
Visa For Music er ikke blot en musikfestival, men også et mødested for musikere, producere, festivalarrangører og andre engagerede i kultursektoren. Derfor festivalens undertitel: ”Africa Middle East Music Meeting” – afrikansk og mellemøstlig musik møde.
På festivalen kunne man udover de mange koncerter også deltage i en række konferencer og workshops. En af konferencerne handlede om afrikanske kunsteneres muligheder for at bevæge sig på kryds og tværs af kontinentet.
Koloniale strukturer i transportsektoren
Det er en stor frustration blandt mange festivalarrangører og musikere, at det ofte er billigere og langt nemmere at rejse via Europa, hvis man ønsker at komme til et andet afrikansk land. Det modarbejder udveksling og samarbejde mellem afrikanske kunstnere og kulturelle entreprenører.
Flytrafikken er præget af en hård og kynisk konkurrence. Det betyder, at populære og travle destinationer er forholdsmæssigt billigere. Flybranchen er domineret af økonomisk stærke europæiske, nordamerikanske og arabiske selskaber, som har mulighed for at dumpe priser, hvis de gerne vil erobre markedsandele. De store spillere i branchen har ingen interesse i kortere afstande internt på det afrikanske kontinent, derfor er mange regionale ruter i Afrika fortsat uforholdsmæssigt dyre.
Et andet problem, som blev fremhævet af flere oplægsholdere på konferencen, er, at mange kunstnere fra afrikanske lande drives til at tage deres uddannelse i Europa. Det har sin baggrund i strukturelle vilkår. I mange afrikanske lande mangler der institutioner og statslige støttesystemer til opmuntring af kunstnerisk udvikling.
Hicham Bahou, som er leder af festivalen L’Boulevard i Casablanca (Marokkos største by), fremhæver, at det ovenikøbet er gået tilbage i Marokko. Han giver et eksempel: ”I Casablanca er der 20 kulturinstitutioner, som er blevet lukket inden for de sidste par år”. Han fortsætter med sin konklusion, at det nu kun er civilsamfundet, der driver kultursektoren.
Bryd lænken til Europa
Den senegalesiske rapper Didier Awadi, en af konferencens paneldeltagere, angriber sig selv og mange andre afrikanske kunstnere for at være alt for ydmyge og tilbageholdende. Han konstaterer bramfrit:
”Vi må stoppe med at tigge for at få penge, som følger med forudsætninger”.
Med forudsætninger mener han, at mange donorer stiller krav til kunstnerne, om hvordan pengene skal bruges; fx at det kunstneriske udtryk skal handle om et bestemt tema. Det mener kan ikke at kunsten skal lade sig styre af eller acceptere.
Derimod mener han, at kunstnere skal vise, hvordan kunst er vigtig for samfundet og synliggøre at kunst er en forretning, som der skal betales for på linje med så meget andet. Han ser ingen grund til at være bange for at kalde kunst for business.
Kunst og kultur er væsentlige for samfundets udvikling. Hicham Bahou supplerer med at sige, at vi skal væk fra den opfattelse, at musik og anden kunst blot er underholdning; kultur er uddannelse.
Organisering og netværk
Det sydafrikanske produktionsselskab Native Rhythms deltager i et bredere netværk, som omfatter en række festivaler og kulturinstitutioner i Sydafrika, Swaziland og Mozambique. Lederen af Native Rhythms, Sipho Sithole, er en meget aktiv deltager i samtlige konferencer under Visa For Music. Han understreger vigtigheden af organisering og netværk, fordi det bidrager til og styrker den regionale udvikling af kultursektoren.
Den belgiske BBC journalist Sasha Gankin bosiddende i Burkina Faso fortæller, at Burkina Faso har en særdeles udviklet og velfungerede kultursektor. Landet har ellers ikke rigtig noget at tjene penge på, men har alligevel valgt at investere i kunst og kultur.
Han synes, der burde være repræsentanter fra kunst- og kultursektoren i Burkina Faso tilstede på Visa For Music, fordi deres erfaring og viden er vigtig at få frem under de forskellige konferencers diskussioner.
