Den københavnske modeuge blev tirsdag skudt i gang. Det er i sig selv en stor opfordring til forbrug. Men udover farvestrålende og glimtende gevandter bliver Copenhagen Fashion Week i stigende grad brugt som en anledning for tøjbranchen til at kigge ind ad.
Det er for eksempel blevet forbudt for de virksomheder, der deltager i modeugen at fremvise pels på catwalken i år.
Og mandag havde ti danske tøj- og tekstilvirksomheder og tre organisationer et budskab med til deres kollegaer: Vi skal arbejde sammen om at mindske branchens aftryk på vores klima og miljø markant gennem cirkulær omstilling. Det forpligter de sig til i et nyt sektorsamarbejde med Miljøministeriet.
Men først lidt om mode- og tekstilindustrien.
Modeindustrien i tal
I EU er tekstiler på en fjerdeplads over produktgrupper med størst negative aftryk på både miljø og klima. Eksempelvis udledte produktionen af tekstiler til EU i 2020, hvad der svarer til 121 millioner ton CO2. Samtidig stiger forbruget af tøj og tekstiler i Europa, og det anslås, at en europæer i gennemsnit forbruger 15 kg tøj og tekstil om året.
Zoomer vi ind på Danmark, har Forbrugerrådet Tænk for nyligt offentliggjort en rapport, som viser, at 40 procent af danskernes tøj ligger ubrugt hen i skabet. I undersøgelsen er 2000 mennesker blevet spurgt i alderen 25-50 år. Værst ser det ud blandt kvinder.
“Det er, som om forbrugerne har opdaget, at madspild er alvorligt, men ikke rigtig har fanget, hvor meget tøjspild betyder for både miljø og klima. Vi ser folk bruge helt ned til under 25 procent af det tøj, de ejer,” siger Anja Philip fra Forbrugerrådet Tænk til Politiken.
Det ingen tør sige højt
Derfor er virksomheder, organisationer og Miljøministeriet gået sammen om at formulere en række fælles mål. Herunder at al tøj og tekstil fra danske virksomheder skal bestå af mindst 40 procent genanvendt materiale inden 2030. At tøjet skal designes til at have flere liv. Og at en større del af omsætningen på tøj i Danmark skal komme fra genbrug.
”Vores forbrug er alt for højt, og det slider på klodens knappe ressourcer. Produktionen af tøj og tekstiler er en af de mest miljøbelastende industrier i verden. Så vi skal væk fra den brug-og-smid-væk kultur, som modeindustrien i dag er præget af. Det giver genlyd i branchen og internationalt, når danske tekstilvirksomheder – store som små – forpligter sig til at nedbringe deres klima- og miljøaftryk. Danmark skal være blandt de førende i den grønne omstilling af mode- og tekstilbranchen,” siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.
Hos Tænketanken Tekstilrevolutionen er man helt enig i den diagnostik. Projektleder og designer Christine Beate Husøy understreger, at hun er glad for, at der endelig gøres noget på området og at samarbejdet er bundet til Miljøministeriet. For det er lovgivning, der skal til.
Men for hende er vores overforbrug først og fremmest sammenkædet med virksomheders overproduktion.
“Det bliver ikke direkte adresseret i det her. Det er noget vi generelt savner, fordi vi skal reducere vores produktion. Det er vi nødt til at gøre, men det er som om, ingen tør sige det højt,” siger hun.
Ikke flere tekstiler lavet af plastikflasker, tak
Det er Maria Glæsel, direktør i modevirksomheden Aiayu, der står i spidsen for sektorpartnerskabet, som også tæller Bestseller, Salling Group og Ganni.
Her vil man udvikle mål og krav til industrien blandt andet med udgangspunkt i kommende krav fra EU. Det er håbet, at danske erfaringer kan spille ind i udmøntningen af initiativer under EU’s tekstilstrategi, som blev fremlagt i marts.
Men enøjede mål kan også blive en hæmsko for branchen, mener Christine Beate Husøy.
“Vi har ikke behov for flere tekstiler lavet af plastikflasker. Vi kan godt være lidt bekymrede for at fokusset på at nå de 40 procent vil blive større end på holdbarheden af produktet. Det er supervigtigt, at vi forlænger levetiden på de produkter, vi har, og dermed også, at de kan bruges længere, så vi producerer mindre,” siger hun.
Afrika vil heller ikke have dårligt tøj
Det er også langt fra alt det tøj, der bliver smidt til genbrug, som rent faktisk bliver genbrugt. Og endnu mindre bliver genbrugt inden for landets grænser.
Globalnyt har tidligere undersøgt konsekvenserne af, at vi danskere i stor stil skiber vores aflagte tøj afsted til udviklingslande i Afrika og Asien. Her har kvaliteten netop meget at sige for den reelle værdi af den – skulle man tro – gode gerning, det er at indlevere sit tøj i genbrugscontainere.
Ifølge OR Foundation havner der masser ubrugeligt brugt tøj i Afrika. Når containere med genbrugstøjet ankommer til for eksempel hovedstaden i Ghana, Accra, er der rift om den bedste kvalitet. Men omkring 40 procent af de mange ton tøj bliver kasseret.
“Tøjet skal have flere liv inden for landets grænser. For det er jo et stort problem i rigtig mange lande. Meget havner på lossepladser i Chile og Ghana. Vi eksporterer vores tekstilproblemer, fordi vi genererer alt for meget affald fra vores overforbrug i stedet for at investere i gode produkter,” siger Christine Beate Husøy.
