Mozambique tilbagebetaler svensk bistand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Mozambiques undervisningsministerium er gået med til at betale mindst 1,7 mio. svenske bistandskronor tilbage, som angiveligt er gået til at bekoste studier for nære slægtninge til højtstående mozambiquanske politikere og tjenestemænd, skriver svensk presse mandag.

De usædvanlige stipendier var et brud på aftalerne mellem det svenske bistandsorgan, Sida, og Mozambiques regering. – Vi må værne om det svenske folks bistandsvilje. Folk skal vide, at vi gør, hvad vi kan, for at tætne eventuelle lækager, siger Sidas chef i Mozambiques hovedstad, Maputo, Magnus Lindell.

Af Sveriges bistand til det sydøstafrikanske land på ca en halv milliard sv.kr. om året, går en tiendedel til undervisningssektoren.

Der udbetales ingen nye svenske midler, før der ligger en skriftlig overenskomst om tilbagebetaling af “stipendiemidlerne” og en forbedret kontrol. Undervisningsministeriet har dog indvilget i at returnere pengene, skriver flere svenske medier.