Global på Nørrebro i København har i årevis arrangeret en række koncerter på fredage og lørdage spredt ud over året. Deres profil er musik fra overalt i verden – ofte beskrevet med det lidt tvivlsomme navn verdensmusik. Genren betegner ofte musik fra Afrika, Latinamerika og Asien, men til Globals fordel kan det bemærkes, at de også inkluderer amerikansk og europæisk musik. Det fælles omdrejningspunkt er musik med historiske rødder.
Under Copenhagen Jazz Festival afholdt de en slags best of i Politikens Hus på Rådhuspladsen i København. Det var tre meget forskellige aftener. Kvaliteten var i absolut top. Man kan håbe at dette arrangement bliver tilbagevendende under jazz-festivalen i de kommende år. Men ellers er det jo bare med at opsøge koncerterne i løbet af året på Nørrebro.
Afrikansk dansefest
Det startede tirsdag aften med Orlando Julius & Heliocentric. Salen var propfyldt. Den efterhåndende aldrende herre var i storform. Gennem mere end en halvt århundrede har han båret Afrobeat på sine skuldre.
Læs mere om koncerten og Orlando Julius her
Cumbia, cumbia, cumbia
Dagen efter var der godt pakket med unge columbianske kvinder foran scenen, Flere gange under koncerten blev jeg bogstaveligt talt viklet ind i det columbianske flag. Den skrigende, hvinende, hujende, grinende, hoppende, dansende gruppe af columbianske kvinder omkring mig havde medbragt flag i fuld størrelse for at hylde La Reina de Cumbia, Toto de Mompesina (dronning af cumbia).
Cumbian er traditional musik fra området omkring Columbia, Nordargentina og Peru. Den er beslægtet med meget andet country-musik på kontinentet. Derfor fløj mine tanker under koncerten, og jeg kom til at tænke på den såkaldt border musik sunget af Lila Down og Linda Ronstadt.
Vi er i Danmark blevet præsenteret for cumbia i dens elektroniske form ved de senere års Roskilde-festivaler. I club-miiljø rundt omkring i Sydamerikas storbyer bliver cumbia blandet med elektronisk musik. Herhjemme spiller den lokale københavnske stjerne Mambe sin egen version af cumbia.
Efter koncerten med Toto la Mompesina må DJ’en i Politikens Hus have fået en midlertidig slagtilfælde, da der blev spillet swing. Det forekom meget mærkeligt. Og mangel på respekt for både band og publikum, men det var selvfølgelig heller ikke meningen, at vi skulle hænge ud.
Ubestemmelig fusion fra Bangkok
Den sidste scoring i hattrick’et faldt lørdag aften. Salen var ikke fuld som de to forrige aftener, men alle var meget opmærksomme og tændte. Det gjaldt i særlig grad en lille ældre thailansk bedstemor, der var til koncert med sin to børnebørn – to unge piger i 20’erne. Midt i koncerten gik bedstemor nærmest amok på dansegulvet. De to unge piger var lige dele forundrede og generte, men særligt den ene endte med at gøre sin bedstemor selskab på dansegulvet. En anden thailandsk kvinde dansede en smuk og sirlig dans, hvor hun drejede overkroppen svingende i en cetrifugal bevægelse med halve flamenco-arme.
Musikken er svær at beskrive. Hjemmefra havde jeg hørt nogle af deres numre online. Der fremstår deres musik meget speciel. Som en blanding af symfonisk rock, tolvtonemusik og trance meditationslyde. Jeg tror måske, at det kan være del af årsagen til, at salen til koncerten ikke er fyldt. Men deres numre er live meget mere melodiske og rytmiske. Musikken mindede mig om en kombination af irsk folkemusik og punkrock.
Orkesteret kombinerer traditionelle thailanske instrumenter med trommesæt og rock-guitar. Bagerst på scenen står en stilfærdig John Lennon look alike. Jeg bliver mentalt sendt i alle mulig retninger, men bandet havde et smukt manifresteret udtryk. Bagefter solgte de vinyler og CD’er på kanten af scenen. Folk hang ud og snakkede med bandets medlemmer, mens en DJ spillede etiopisk musik. Det var trods alt mere relevant end swing.
Jeg er ind imellem gæst på spillestedet Global. Og ser næsten alt hvad Globals booker caster til programmet på Roskilde-festivalen år efter år. Ikke alt er lige godt, men der er bands og kunstnere med passende mellemrum som jeg ikke ville have undværet. Derimod bukker jeg mig grænseløst i støvet og giver stor livlinje som tak for de her omtalte koncerter.
Det har været tre guddommelige aftener.