Der er en god del af Vestafrika repræsenteret i Ha Orchestra, som tæller medlemmer med rødder i Ghana, Burkina Faso, Guinea, Gambia og Nigeria, og en god del af Europa, for der er også medlemmer med rødder i England, Skotland, Belgien, Spanien, Frankrig og Italien.
Multitalentfulde, multikulturelle musikanter
Orkestret spiller hovedsageligt på traditionelle, afrikanske instrumenter, og i klassisk stil for afrikanske musikere er der ingen af dem, der kun spiller på ét instrument, men derimod skifter de mellem forskellige instrumenter i de forskellige numre.
Til de tolv traditionelle musikinstrumenter er tilsat to tværfløjter, som spilles af belgisk-ghanesiske Esinam Dogbatse og franske Sabine Boyer. Med til blæserne hører ghanesiske Dela Botri på den ghanesiske fløjte atenteben, der minder lidt om en blokfløjte.
Naa Ayela Okinewas, der også er kendt fra den Københavnske danse- og musikscene, danner rytmegruppe med engelske Dr Jane Bentley og skotsk-nigerianske Clare Robertson.
Ghanesiske Sam Kwamina Takyi og Alfred Tamakloe, der arbejder som journalist og musiker i København samt bandets leder og ophavsmand Gameli Tordzro fuldender slagtøjssektionen på flere forskellige slags større trommer samt xylofon.
Blandt strengeinstrumenterne finder vi gambianske Basiru Suso, der er kendt fra den københavnske musikscene, på kora, og burkinesiske Moumouni Diarra, der til hverag bor i Alicante i Spanien, på kamala ngoni, der beskrives som koraens lillebror.
Herudover finder vi guineanske Naby Bangoura, der er kendt fra danse- og musikscenen i København, der har opgivet sine sædvanlige slagtøjsinstrumenter for en trestrenget kalabash-bas, der lyder lidt som en gulvbas, og italienske Enrico Francese på en trestrenget, marokkansk bas-guitar, som han kan få til at lyde som en el-guitar, selvom han kun har spillet på den i en uge.
Mamadou Tonde, der som mange andre deltagere er en del af den københavnske danse- og musikscene, skulle også have været med, men var ikke til stede. Det er måske også meget godt, for der var næsten ikke plads til de fremmødte musikere på scenen i forvejen. Arrangør Lars Kjelfred fra hovedbiblioteket havde ikke regnet med, at der ville komme sådan et stort orkester.
Afrikansk grundrytme med enestående, internationale overtoner
Grundstilen er for det meste tydeligt vestafrikansk med den lette, nærmest meditative kora som et gennemgående tema, også når der ikke er nogen, der spiller på den, som f.eks. i det første nummer, der er et rent percussion-nummer med omkring 10 forskellige slags slagtøjsinstrumenter.
Den traditionelle, afrikanske musik udsat for et stort orkester og vestlige musikinstrumenter giver et udtryk, der svinger mellem at være genkendeligt afrikansk og noget helt enestående med noter fra jazz, panfløjte og traditionel symfoniorkester-musik. Det er en lyd, man bliver i godt humør af.
Der er formentlig ingen, der er kommet på at tilsætte tværfløjter til traditionelle afrikanske musikinstrumenter før, og effekten er ret fantastisk, for blæserne både understøtter de traditionelle instrumenter og tilføjer helt nye klange til lyden.
Mange af numrene er komponerede eller arrangerede af bandets leder, og et gennemgående tema er noget lidt ambient og easy-listening-agtigt, uden at det går på kompromis med de afrikanske rytmer og rødder eller den opløftende grundtone, og uden at det på noget måde virker søvnigt.
Uhøjtidelig, spontan stemning
Stemningen er uhøjtidelig, og der er flere indslag fra publikum. F.eks. bliver der danset foran scenen, og pludseligt peger Dela Botri, der selv spiller en traditionel, afrikansk fløjte, på tværfløjtespilleren Katrine Suwalski, som bandet har spillet sammen med dagen før, og inviterer hende op på scenen. Til alt held har hun sin tværfløjte med, og kommer op og spiller med et lille stykke tid.
Hver musiker giver en lille solo på alle deres instrumenter, og her demonstrerer Dela Botri, at man også kan spille atenteben gennem næsen. Publikum kommer hele tiden til at afbryde musikerne med klappen midt i deres soloer, fordi ingen forventer, at de vil demonstrere tre-fire forskellige instrumenter hver.
Ha Orchestra spiller igen på hovedbiblioteket på lørdag kl. 12, og her er det en børnekoncert, så jeg glæder mig til at tage derhen med hele min familie. Jeg er spændt på at se, hvor gode de er til at indfange et meget ungt publikum. At dømme ud fra deres koncert onsdag aften vil det blive en fantastisk oplevelse for børnene.
Find videoer m.m. på Ha Orchestras hjemmeside
