Når en palæstinensisk kvinde løber maraton, skriver hun historie

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Anne Herholdt, Digital StoryLab

På trods af israelske checkpoints og stærke konservative kræfter på Vestbredden fandt Palæstina Maraton sted i april for andet år i træk. Og for andet år i træk var der tæt på 40 procent kvindelige løbere.

Palæstina Maraton, som bliver organiseret af den danske organisation Right to Movement, giver med sine forskellige distancer mulighed for bred deltagelse, og på to år er løbebevægelsen på Vestbredden gradvist vokset til et helårs løbefællesskab med løbegrupper på tværs af de palæstinensiske selvstyreområder.

I dette års Palæstina Maraton bidrog Digital StoryLab til, at fem løbere kunne fortælle deres historie om, hvad det betyder for dem at løbe på Vestbredden – både som mand og kvinde.

Digital StoryLab producerede i forbindelse med årets maraton fem kortfilm, der stiller skarpt på den personlige historie forbundet med at deltage i løbet ved at fem kvinder og en mand i hver deres film deler deres løbe-historie og syn på kvinders bevægelsesfrihed på Vestbredden.

Førsteårsløberen Leena Elias fortæller om, hvordan hun overrasket så de mange tørklædeklædte kvinder deltage i maratonnet, og de to unge piger Nadine Abu-Rmeileh og Ruba Zughayar har en motivation for løbet, der ikke er til at tage fejl af.

De unge kvinder fortæller både med begejstring og beslutsomhed. Det er nemlig ofte en udfordring for dem at løbe på gaden, da religiøse og patriarkalske normer præger deres samfund og betyder, at det ikke er hverdagskost at se en kvinde i løbetights og med løst hår løbe af sted.

 

Begrænset bevægelsesfrihed

Signalværdien af løbet betyder også meget for de fem løbere i filmene. Hostelejeren Daniel Aqleh fortæller, hvordan han sidste år deltog i løbet blot for at sende et signal til omverden om, hvor stærkt begrænset palæstinensernes bevægelsesfrihed er.

Løbe-entusiasterne Rawan og Dana Bannoura brænder også for at styrke palæstinensernes bevægelsesfrihed og ser løbet som en mulighed for dette. De har blandt andet af denne årsag engageret sig i det frivillige arbejde forbundet med organiseringen af maratonnet.

Som stemmerne i de fem film fortæller, er spørgsmålet om kvindens trivsel ved at færdes i det offentlige rum på lige fod med manden blevet et spørgsmål, som den palæstinensiske befolkning nu må forholde sig til.

Den store interesse for løbefællesskaberne, løbet og den bemærkelsesværdige store procentdel af kvindelige deltagere, tyder på at løbet bidrager til en større accept af kvinden som løber i det offentlige rum på lige fod med manden. På den måde prikker løbebevægelsen ikke bare til store politiske spørgsmål om palæstinensisk bevægelsesfrihed, men også til de rigide normer på Vestbredden, som begrænser palæstinensiske kvinders og pigers deltagelse i det offentlige rum.

De fem film er lavet med støtte fra KVINFO, Danmarks nationale videnscenter og forskningsbibliotek for køn, ligestilling og mangfoldighed.

 

Se filmene: http://digitalstorylab.23video.com/